Connery

Her er Marvel-projekterne du kan se frem til i 2024

Det er et tyndt år for det officielle MCU, men Sony er klar med deres Spider-Man skurke

Efter i at være blevet tæppebombet med Marvel Cinematic Universe-film flere gange om året i mere end et årti, er det ikke svært at fortænke en del fans i metaltræthed. Og omvendt er der mange der sidder på tåspidserne, for at finde ud af, hvordan det store samlede billede udvikler sig fremover. 

I 2024 er der plads til et pusterum, uanset hvordan man vender og drejer det. Det skyldes i stor grad den store Hollywood-strejke i 2023, som har resulteret i udsættelse af store projekter som den kommende Captain America-film, og nye versioner af både Blade og De Fantastiske Fire. 

Men strejken har muligvis været en anelse belejlig, for planlægningen af det kommende store væv i MCU, ikke mindst fordi vi i 2023 så det store Hollywood-fald for Jonathan Majors, der var ved at blive kørt i stilling som den næste 'big bad' Kang, med titeltræk i en af de kommende to Avengers-film. 

I stedet efterlader tomrummet plads til et begrænset antal direkte MCU-projekter, der flankeres af hele tre nye Spider-Man univers-film fra Sony, selskabet som gav os Tom Hardy som Venom, men også den elendige Morbius, med Jared Leto i hovedrollen som en kedelig vampyr.

Om Sony vil lykkedes bedre eller værre med de kommende fortællinger om Madame Web og Kraven the Hunter, kan vi kun gætte på, men i hvert fald står de klar til at fylde MCU-tomrummet, der kun for alvor udfyldes af Deadpool 3, som har fået titlen Deadpool & Wolverine. 

  • Echo (Disney+ MCU-serie) - 9. januar 2024
  • Madame Web (Sony film) - 14. februar 2024
  • X-Men '97 (Disney+ animationsserie)
  • Deadpool & Wolverine (MCU Film) - 26. juli 2024
  • Kraven the Hunter (Sony film) - Efterr 2024
  • Agatha: Darkhold Diaries (MCU-serie) - september 2024
  • Venom 3 (Sony film) - 7. november 2024
ANNONCE
Her er Marvel-projekterne du kan se frem til i 2024

Echo (Disney+ MCU-serie) - 9. januar 2024

Echo, der allerede har haft premiere, blev lagt an som en rå og voldspræget miniserie, som samlede op på Kingpins protegé Maya Lopez (Echo), som vi først stiftede bekendtskab med i MCU-serien Hawkeye. 

Echo viste sig rent faktisk at byde på kampscener, som tangerede de gode gamle serier fra Netflix, med særligt gode referencer til Daredevil. Selve historien om Maya Lopez forening med sine rødder i amerikanske stammer, var udmærket - men i det store hele virkede det mest som en forglemmelig omgang action, som skal holde os varme inden Daredevil officielt introduceres til MCU i sin kommende serie.

ANNONCE
Dakota Johnson bliver til Madame Web - Foto: Sony Pictures Entertainment - Her er Marvel-projekterne du kan se frem til i 2024 Dakota Johnson bliver til Madame Web - Foto: Sony Pictures Entertainment

Madame Web (Sony film) - 14. februar 2024

Som en del af Sonys udvidelse af Spider-Man-universet, bringer "Madame Web" os ind i et mindre udforsket hjørne af Spiderverset. Madame Web er kendt for sine psykiske evner og sin forbindelse til det kosmiske "Spider-Web", og står som en central figur i Spider-Man-myten. Den nye film der har Dakota Johnson i hovedrollen er netop udkommet - og bliver i øjeblikket haglet ned af brugere og anmeldere. 

ANNONCE
X-Men '97 - Foto: Marvel Studios - Her er Marvel-projekterne du kan se frem til i 2024 X-Men '97 - Foto: Marvel Studios

X-Men '97 (Disney+ animationsserie) - forår 2024

En genoplivning af den elskede 90'er tegnefilm, "X-Men '97" genforener os med de ikoniske mutanter i en serie, der forsøger at fange ånden fra den oprindelige serie, samtidig med at den bringer nye historier til bordet. Forvent nostalgi, actionfyldte eventyr og et dybere kig på de karakterdynamikker, der har gjort X-Men til en bærende søjle i Marvel-universet.

ANNONCE
Deadpool & Wolverine - Foto: Marvel Studios/Jay Maidment - Her er Marvel-projekterne du kan se frem til i 2024 Deadpool & Wolverine - Foto: Marvel Studios/Jay Maidment

Deadpool & Wolverine (MCU Film) - 26. juli 2024

"Deadpool 3" markerer Ryan Reynolds' karakter Wade Wilsons indtræden i MCU, og bringer Hugh Jackman tilbage som Wolverine. Filmen, som er MCU's første R-rated film, lover at udnytte Multiverset til fulde og vil indeholde over et halvt dusin helte, med rygter om endda at inkludere Taylor Swift...

ANNONCE
Her er Marvel-projekterne du kan se frem til i 2024

Kraven the Hunter (Sony film) - Efterår 2024

Aaron Taylor-Johnson er klar i sin anden Marvel-rolle (Han var Pietro Maximoff i Avengers: Age of Ultron). Denne gang er han "Kraven the Hunter", som er en af de mest ikoniske Spider-Man-skurke. Filmen lover at humanisere Kraven, mens vi også ser hans oprindelseshistorie og vilde kræfter, han erhverver efter et møde med et byttedyr, han ikke havde forestillet sig.

ANNONCE
Her er Marvel-projekterne du kan se frem til i 2024

Agatha: Darkhold Diaries (MCU-serie) - September 2024

Efter hendes mindeværdige optræden i "WandaVision", får Agatha Harkness sin egen serie, "Agatha: Darkhold Diaries". Denne serie dykker efter sigende ned i mørkere hjørner af magi inden for MCU, med Agatha ved roret. Fans kan forvente en blanding af mystik, magi og måske et glimt ind i de mere skumle sider af MCU's multivers.

ANNONCE
Venom i Venom 2 - Foto: Sony Pictures Entertainment - Her er Marvel-projekterne du kan se frem til i 2024 Venom i Venom 2 - Foto: Sony Pictures Entertainment

Venom 3 (Sony film) - 7. november 2024

Tom Hardy vender tilbage som Eddie Brock/Venom i "Venom 3". Efter to succesfulde solofilm og en kort optræden i MCU, forbliver detaljer om filmens plot sparsomme, men Juno Temple og Chiwetel Ejiofor er bekræftet som en del af castet.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce