Connery

Her er Huaweis, nok sidste, google-supporterede smartphone

Huawei Nova 5T

2019 har været en stormfuld omgang for smartphoneproducenten Huawei, der de seneste par år har redet på en ganske berettiget succesbølge, med den ene innovative smarthpone efter den, anden og et væld af topkarakterer og awards til følge. Men så smed Donald Trump en kæp i hjulet på dem, en manøvre der har betydet, at Huawei for nuværende ikke kan bruge Googles android-baserede styresystem, men i stedet har måtte udvikle deres eget version af Android; HMS. 

Den nye Huawei Mate 30 Pro, der blev annonceret tidligere på efteråret (Men ikke er lanceret i Danmark) bliver således den første smartphone fra Huawei, der ikke opnår tilknytning til Googles services. 

Om det bliver en succes, er svært at spå om, når vi endnu ikke har haft hænderne på Huaweis eget-udviklede system, men indtil da, lykkedes det Huawei at hive en ekstra Google-undertøttet smartphone op af hatten: Huawei Nova 5T. 

Grunden til, at det kan lade sig gøre, er at Huawei allerede havde lanceret denne model i andre dele af verden, inden stramningerne satte ind. 

ANNONCE
Her er Huaweis, nok sidste, google-supporterede smartphone

Huawei Nova 5T

Og Nova 5T er faktisk ikke en uinteressant model. Det er en smartphone i den høje ende af midrange-klassen, med meget af teknologien, man også finder i den prisvindende Huawei P30 Pro - men i et mere overkommeligt prisleje. 

Nova 5T er først og fremmest en lækker kamera smartphone, der er udstyret med et quad-lens setup på bagsiden og et 32 megapixel punch-hole selfiekamera på fronten. 

ANNONCE
Her er Huaweis, nok sidste, google-supporterede smartphone

Huawei fortæller om kameraet: "HD selfie-kameraet på forsiden skyder med sine 32 MP yderst detaljerede selfies, mens de fire kameraer på bagsiden giver mulighed for at tage ultra-vidvinkel-fotos samt makro og Bokeh fotografier (dybdefotografier) af både landskaber og close-ups. Og med et hovedkamera på 48 MP er du sikret fantastiske billeder selv i mørke omgivelser.

 Med nova 5T er der også rig mulighed for, udover den gængse måde at filme på, at skabe både slowmotion-videoer og timelapse-videoer i høj kvalitet (960 fps)."

For alle fem kameraer spiller AI-teknologi (kunstig intelligens) en væsentlig rolle. Eksempelvis hjælper AI HDR+ algoritmen dig med at tage skarpe portrætfotos med frontkameraet - selv i mørke omgivelser eller i modlys. Master Intelligent AI identificerer også det objekt, som du retter kameraet mod, og optimerer billedet derefter. Den genkender eksempelvis en hund, et portræt, himmel, blomster og sne. Derudover sikrer AI Image Stabilization (AIS), Auto Exposure Lock (AEL) og Auto Focus Lock (AFL) generelt skarpe og detaljerede billeder. Detaljerne for de fem kameraer ser således ud:

ANNONCE
Nova 5T Kamera-setup

Primært
16MP, Ultra-vidvinkel-kamera, 117 grader, f/2.2
48MP, Hovedkamera, 1/2" sensor, 4-in-1 Light Fusion Technology, f/1.8
2MP, Bokeh Objektiv, f/2.4
2MP, Makro Objektiv, f/2.4

Front
32MP, High-definition AI selfie-kamera, f/2.0, 3D Portrait Lighting

Huawei Nova 5T har også en række andre features, der gør den til et pænt bekendtskab. Chipsettet: Kirin 980, er det samme octa-core chipset der blev benyttet i Huawei MAte 20 Pro. Batteriet på 3750 mAh er udstyret med Huaweis imponerende SuperCharge opladning, der giver 50% strøm på en halv times opladning, og så er der også blevet plads til 6 GB RAM og 128 GB lagerplads. 

Men hvor går man på kompromis? Det største kompromis på denne midrange telefon, er i displayet. Det er ikke ringe, men den 6.25" store skærm med en opløsning på 1080x2340 pixels og et IPS LCD Panel, giver alt andet lige, ikke helt den samme knivskarpe fornemmelse, som når man punger ud efter en top-end flagskibs-mobil med OLED display, og endnu højere opløsning. 

På plussiden, kommer denne smartphone med Android 9.0 fra pakken, og den bliver ved med at blive understøttet af Googles services fremover - hvilket nok ellers har været det største bekymringspunkt, for fremtidige Huawei smartphones. 


Telefonen kommer til Danmark i tre farver: Crush Blue, Black og Midsummer Purple.
Vejledende udsalgspris er 3.699 kr.


Nova 5T er til salg i butikkerne fra den 4. november. Telefonen kan købes hos elektronikkæder og hos Telia, YouSee, Telenor og 3.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce