Connery

Her er fremtidens Audi A6 - der kun kommer som elbil

Leder du efter en fed elektrisk stationcar?

Det er blot et par uger siden at Audi var ude og fortælle, at de har rystet posen i forhold til hvordan Audi-modeller navngives i fremtiden. Benzin- og diesel-modeller kommer fremover kun på ulige numre - derfor er den næste ICE A4 nu den nye A5. Og derfor er den nye Audi A6 en elbil. 

Audi har nu løftet sløret for deres Audi A5 e-tron der både kommer som Avant og Sportback, og altså er man klar med en af de indtil videre meget få elbiler der tager sig ud som en klassisk stationcar - og ikke en SUV. 

ANNONCE
Audi A6 Avant e-tron - Her er fremtidens Audi A6 - der kun kommer som elbil Audi A6 Avant e-tron

Audi A6 e-tron tager udgangspunkt i den nye PPE-platform (Premium Platform Electric), som også danner grundlag for flere kommende modeller. Den nye platform giver blandt andet mulighed for en rækkevidde på over 750 km.

Og så er det selvfølgelig vigtigt at pointere at denne bil rent faktisk kommer med 800-volts system, der har en maximal ladeeffekt på 270 kW - det skulle i praksis betyde at man kan få 310 kilomters rækkevidde på blot 10 minutters opladning, og så begynder det at ligne noget. Også for pendlere.

ANNONCE
Audi S6 Avant e-tron - Her er fremtidens Audi A6 - der kun kommer som elbil Audi S6 Avant e-tron

A6 og S6 (e-tron)

Audi holder fast i deres performance-navngivning, og det betyder at den kommende model både lanceres under navnet A6 og S6. 

Audi A6 får op til 270 kW at arbejde med - og en Audi A6 e-tron Performance tager 0-100 km/t på 5.4 sekunder, med en tophastighed på 210 km/t. 

Audi S6 e-tron får en effekt på 370 kW - 405 kW ved launch control - og både S6 Avant og S6 Sportback tager 0-100 km/t på 3,9 sekunder, mens tophastigheden går helt op på 240 km/t. 

ANNONCE
Audi S6 Sportback e-tron - Her er fremtidens Audi A6 - der kun kommer som elbil Audi S6 Sportback e-tron

Rækkevidden på S-modellerne er ikke helt så dækkende som A-modellerne, men S6 Sportback har alligevel en rækkevidde på 670 kilometer, mens S6 Avant klarer op til 640 kilometer på en opladning.  

Firehjulstræk er tilgængelig på bade A6 Peformance og S6-modellerne. 

Se flere detaljefotos i galleriet.

Danske priser, rækkevidde, forbrug og udstyr er ikke fastlagt endnu, men modellerne bliver lanceret i Danmark omkring årsskiftet, oplyser Audi. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt