Gear

Her er det modificerede iPhone-kabel der giver andre fuld trådløs kontrol over din computer

Ofrene: Intetanende Apple-brugere

Her er det modificerede iPhone-kabel der giver andre fuld trådløs kontrol over din computer
Shot of graduation caps during commencement.
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 13. august 2019

Et udskiftet kabel, kan nu udgøre en seriøs sikkerhedsrisiko for din elektroniske livsstil. 

Det er ret smertefrit, og du opdager det ikke før det er for sent – du kobler din iPhone til computeren med kablet, du lige har lånt af den nærmeste ligesindede Apple-bruger. Et lightning-kabel ved man jo hvad er. Men før du ved af det, har en hacker fuld kontrol over din maskine. 

Den nye trussel er et iPhone-kabel, der giver både kontrol og en direkte wifi-forbindelse til maskiner, som kablet er tilsluttet.

På alle ledder og kanter ligner det et originalt lightning-kabel fra Apple, du ved kablet du lader din iPhone op med, men som også kan bruges til filoverførsler og alt det andet. 

 

3160027

Det ligner et originalt Apple-kabel, fordi det er et originalt kabel – som en hacker har haft fingrene i. 

Det er en sikkerhedsforsker, der går under navnet MG, som har skabt det nye hacker-kabel, der går under navnet O.MG Cable – Navnet der svarer meget godt til folks reaktion, når deres laptop pludselig er 100% i hackerens kontrol. 

MG har arbejdet på kablet, for at gøre det klar til den store sikkerhedsmesse DefCon 2019, der blev afholdt i Las Vegas over weekenden. 

Kablerne, der alle er håndmodificerede varianter af originale Apple-kabler, bliver solgt for 200 dollars stykket – en høj pris for et ladekabel, men en meget lav pris for en trådløs og uhindret vej ind i et udvalgt offers data…

Overvej det lige, næste gang du bruger et tilfældigt kabel til dataoverførsel:

 

"Ville nogen bruge 200 dollars på at få ram på mig?"

Intel Arc Battlemage-serien: Et budgetvenligt grafikkort-valg for gamere?

Læs også: Intel Arc Battlemage-serien: Et budgetvenligt grafikkort-valg for gamere?

Nighthawk M3: Netgear lancerer mobil 5G-router med imponerende ydeevne

Læs også: Nighthawk M3: Netgear lancerer mobil 5G-router med imponerende ydeevne