Connery

Her er designet af PlayStation 5 dev kit

Nice eller nitte?

Tidligere på måneden blev der lækket et par tegninger af en besynderlig maskine fra Sony; udviklermodellen af den kommende PlayStation 5. 

Designet viser et væsentligt anderledes design, end vi tidligere har set fra PlayStation. 

ANNONCE

Nu har en grafisk designer så renderet tegningerne i 3D-modeller. Den store maskine har en meget udtalt V-form, der formentlig er et nik til romertallet for fem, som går godt i tråd med, at vi har at gøre med den 5. konsol fra PlayStation. 

Den kommende PS5 forventes at understøtte både 8K gameplay, raytracing-teknologi og skulle være udstyret med en octa-core processor fra AMD. 

Designet på den formodede udvikler-variant af PS5, er dog ikke en garanti for, hvordan det endelige produkt kommer til at se ud - og hvis vi skal være helt ærlige, så er dette design da også et, der kræver væsentlig tilvænning - eller måske et tv-møbel, der kan gemme det helt væk. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce