Grooming

Her er den silikone-gadget, den løfter din hudpleje til kærestens drømmeniveau

Foreo er perfekt til både barberingsforberedelse og fjernelse af døde hudceller

Her er den silikone-gadget, den løfter din hudpleje til kærestens drømmeniveau
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 1. januar 2014

Indrømmet, jeg er måske ikke den mest dedikerede udi hudpleje-produkter, og sådan er der nok mange mænd der har det. 

Et par faste rutiner, en no-nonsense creme til ansigtet, og en mere generel fugtighedscreme til alt andet – og så den lejlighedsvise facescrub, når jeg lige husker det. Allermest, er det meget lejlighedsvist, bliver huden tør fordi vinteren er stram, eller sommeren det samme, så intensiveres arbejdet, men ellers er det meget basalt. 
Jeg orker simpelthen ikke at bruge for meget tid på den slags. 

Derfor var jeg også lidt mistroisk, da jeg blev præsenteret for en ansigtsbørste. Men ikke bare en hvilken som helst børste – en Foreo, en specielt udseende cirkelformet gadget, der overhovedet ikke ligner en børste, men derimod er lavet af silikone og drives af en vibrator…

“Min hud har aldrig været så blød”, fik jeg fortalt, mens jeg blev fortalt, at man bruger den til at forberede huden inden – og efterfølgende massere sin foretrukne ansigstcreme ind i huden. Grinte lidt ved mig selv, og tænkte: Yeah, right. 

Men jeg endte alligevel med at sige OK, lad mig teste den – det lyder som et oversalg af en ny gadget, men den kan forbindes til en app og sager, så sådan gik det til. 

Som sagt er jeg ikke super velbevandret i de mere avancerede hudpleje gadgets, altså, foruden barbermaskiner og trimmere og den slags. Så Foreo børsten var en helt fremmed ting i mit badeværelsesskab – og hvis en nysgerrig gæst tog et kig i sagerne, ville jeg formentlig få underlige blikke, for den ligner.. Ja, noget andet. 

Alle mine forudindtagede tanker og uimponerenthed, over den forholdvis dyre gadget, blev dog gjort til skamme, efter jeg endelig tog mig sammen til at tage den i brug. 

Børstens effektive vibrationsmotor skaber mikro-rotationer i silikonebørsterne, i en sådan grad, at man praktisk talt giver sig selv en ansigtsmassage, når man sætter den til huden, og silikonebørsternes overflade ryster alt hvad der minder om døde hudceller af, uden at være ubehagelig eller på nogen måder mishandlingsagtig, som man kunne forestille sig en mere regulær børste ville være. 

Allerede efter første gang i brug, føltes min misligholdte mandehud som om den havde gennemgået en tryllekur, og efter et par ugers brug, er render jeg rundt med et mere fint fuldskægsfjæs, end jeg nogensinde har haft. 

Jeg har svært ved, ikke bare at rose produktet til skyerne, og det er nok også forstærket af, at jeg ærligt talt ikke havde særlig stor tiltro til produktet, til at starte med. 

Maskineriet der driver børsten er også interessant at kigge nærmere på. Børsten er selvfølgelig genopladelig, så der kommer ikke en masse ekstraudgifter til ekstra batterier. Foreo har udviklet en app, der guider brugeren igennem forskellige rutiner og programmer, og kører et timet program, og det er ret nyttigt – for man kan godt overgøre det. Op mod et minut er rigeligt brug, og den kraftige vibrator kan uden tvivl irritere huden, hvis man overgør det. 

Desværre er der dog lidt irritationsmomenter med app’en, der blandt andet opstår, fordi Foreo skal manuelt forbindes med Bluetooth hver gang programmet startes op, det er ikke en dealbreaker, men det har simpelthen gjort, at jeg efter at have fået en fornemmelse for tidsomfanget, blot bruger den med manuelt tryk på knappen, i stedet for at skulle hive min smartphone frem, for at igangsætte processen – af og til kan tech blive for kompliceret, uden nødvendigvis at blive bedre. 

 

Foreo er et brand med rod i Sverige, der har specialiseret sig i high-tech hudpleje.

Alle produkter er lavet med ultra-hygiejnisk silikone, der er op til 35 gange mere hygiejnisk end en traditionel nylonbørste.

Vibrationsfrekvensen med 8000 pulseringer i minuttet, er tunet til at kunne fjerne 99,5% af snavs, olie, sved og døde hudceller. 

Foreo Luna Mini 3, som er denne test er en udgave, der er udstyret med bluetooth og en tilhørende app. Der findes andre varianter der er knapt så smarte, til et billigere prismærke.

Læs nærmere om produktet på Foreo.com

Købes her: Foreo Mini Luna 2*

3221873 scaled

Foreo har allerede vundet adskillige kvinders hjerter, med en række af forskellige børster til varierende formål. Produkterne kan i realiteten bruges af alle, men de nye børster til mænd er udviklet specielt med vores grovere hudkompleksitet for øje. 

Lad mig vende tilbage til min oprindelige forudindtagethed: Som en nok meget typisk mand, der ikke bruger oceaner af tid eller kroner på hudpleje, virkede prisen på Foreo som helt vanvittig. 1195 kroner er mange penge, når man plejer at bruge meget mindre på et par basale plejeprodukter. 

Men testen har efterladt mig med en ny overbevisning. Børsten virker, og den virker godt. Jeg kan sagtens se den som en fornuftig investering, i et stykke værktøj der både speeder processen omkring ansigtsplejen op, og samtidig efterlader dig med et bedre slutresultat. 

Test: Theraface Pro

Læs også: Test: Theraface Pro

Rituals lader dig parfumere alt i luksus ala mellemøsten

Læs også: Rituals lader dig parfumere alt i luksus ala mellemøsten