Gear
Her er den nye Audi Q3 Sportback
En mere muskuløst udseende Q3?
Audi er nu klar med en Sportback-variant af Q3.
Den nye model følger lidt af de samme konventioner som A3 og A3 Sportback, men taglinjen på Q3 Sportback, er betydeligt lavere end Q3, og det giver den nye bil et helt andet udtryk – og placerer bilen som Audis første kompakte crossover.
Det coupéagtige design på den høje bil, virker meget markant, og det er den slags der skaber både ekstrem kærlighed og en smule modstand. Gætter vi på.
Ved markedsintroduktionen af Audi Q3 Sportback i Europa kan kunderne vælge mellem en benzin- og en dieselmotor. Med 230 hk er 2.0 TFSI den mest kraftfulde motor (Audi Q3 Sportback 45 TFSI quattro S tronic), mens 2.0 TDI-motoren yder 150 hk (Audi Q3 Sportback 35 TDI S tronic).
Kort efter markedsintroduktionen vil den også kunne fås med manuel gearkasse og quattro-firehjulstræk. I løbet af året vil der komme andre motorvarianter, herunder en kraftfuld diesel- og en indstigningsbenzinmotor, som spiller sammen med et 48-volts mildhybridsystem. Ved deceleration genindvinder systemet energi, og ved acceleration ved lave omdrejningstal understøtter det motoren. Ved reel kørsel kan der spares op til 0,4 l brændstof pr. 100 km.
Topmotorerne er som standard kombineret med quattro-firehjulstrækket, hvis centrale komponent er en hydraulisk lamelkobling på bagakslen, og dens elektroniske styring kombinerer køreglæde med stabilitet og et stærkt vejgreb. I grænseområdet arbejder quattro-firehjulstrækket tæt sammen med torque vectoring, der sørger for at gøre køreegenskaberne mere dynamiske og stabile ved at foretage lette bremseindgreb på de inderste hjul i sving.
Audi Q3 Sportback er som standard udstyret med et digitalt kombiinstrument på 10,25”, som betjenes via multifunktionsrattet. I forbindelse med topsystemet MMI Navigation plus kommer visningerne frem i Audi virtual cockpit, som byder på en lang række ekstra funktioner.
Q3 Sportback introduceres i Danmark i løbet af efteråret. Der er endnu ikke danske priser, ligesom udbuddet af motorer og udstyr heller ikke er fastlagt.