Her er den første trailer til Gran Turismo-filmen
Yes, filmen baseret på det populære PlayStation-spil er en ting
Gaming-branchen har god vind i sejlene med filmatiseringer for tiden: HBO-adaptionen af PlayStation-spillet The Last of Us var en klokkeklar succes, og det er ikke det eneste der er på vej.
Men racingspil har ikke den allerbedste track-record i Hollywood. For år tilbage forsøgte man at lave racing-franchisen Need For Speed om til en lækker Hollywood-film, resultatet blev et lettere sløjt Fast and Furious rip-off med dengang Braking Bad aktuelle Aaron Paul.
Derfor giver det nok god mening, at man har taget en væsentlig anden rute, med det legendariske PlayStation racing-franchise Gran Turismo.
Den kommende film, med samme titel, tager nemlig en anderledes indgangsvinkel - i den kommende film får vi præsenteret 'baseret på virkelige hændelser'-fortællingen om gameren Jann Mardenborough, der sikrede sig en karriere som professionel racerkører gennem netop Gran Turismo.
Den kommende film lander i de danske biografer den 17. august 2023, og blandt andet Orlando Bloom, Archie Madekwe, David Harbour og Djimon Hounsou kan findes på rollelisten.
Tjek traileren her