Connery

Her er de bedste dynejakker at gå gennem vinteren i

Er vinteren kommet bag på dig? Suit up!

Det danske efterår har igen vist sig fra sin blæsende og regnfulde side, og mange har en tendens til at holde sig længe kørende på overgangsjakken. Men så sætter frosten ind: Man går aldrig galt i byen med en lækker puffer jacket. 

Pufferen, der lidt mere dansk går under navnet dynejakken, er tilbage i modebilledet. Jakken har alle dage været populær blandt knallert-youngsters og opkommende rappere, men det minimere ikke det faktum, at det er en praktisk og ekstremt komfortabel jakketype - som efterhånden kommer i så mange forskellige designs og kvaliteter, at det er let at finde en, der passer ind i din personlige stil. 

Jeg har rådført mig med den magiske spåkugle(nej) og fundet fem eksempler, som du absolut ikke går galt i byen med, over vintersæsonen 2021/2022. Tendensen i år er uden tvivl et oversized fit, og det er også praktisk, når man tænker på, at der også skal være plads til en sweater og en striktrøje + lidt ekstra julepolstring, når vinterjakken følger dig sæsonen igennem. 

ANNONCE
Polo Ralph Lauren Glossy Black - Her er de bedste dynejakker at gå gennem vinteren i Polo Ralph Lauren Glossy Black

Polo Ralph Lauren dunjakke

Uhh, shiny - Den skinnende sorte dynejakke fra Plo Ralph Lauren er en af årets fedeste dynejakker. Ikke for alle, men bestemt et statement-piece. Her arbejder vi med vandtætte features og en god kombination af andedun - og fjer - med en fyldningstæthed på 650 (Fillpower-skalaen går fra 450 til 1000). Hætte aftagelig. Lynlås i lommerne. Rød broderet pony på brystet. Classy.

Pris og tilgængelighed
3095,- kroner - findes hos Ralph Lauren forhanlere og spottet hos Zalando.

ANNONCE
Daily Paper Epuffa Mid - Her er de bedste dynejakker at gå gennem vinteren i Daily Paper Epuffa Mid

Daily Paper Epuffa Mid

Hvis du skal have lidt længde på din dynejakke, er Epuffa Mid en god løsning, den mellemlange vinterjakke er oversized og har aftagelig hætte - og en lækker kraftig nylonkvalitet. Hvis du forelsker dig i den, er det fedt at vide, at den er en del af mærkets 'Essentials Collection' og altså til at få fat på sæson efter sæson.

Amsterdam-mærket Daily Paper er måske ikke det mest kendte her tøjmærke her i landet, men værd at bemærke. Tøjmærket blev etableret i 2012, og startede reelt ud som en modeblog - heraf navnet. 

Pris og tilgængelighed 
Daily Paper Epuffa Mid Jacket koster 279.99 euro hvis du køber direkte hos Daily Paper - men kan også erhverves gennem et site som Boozt for 2100 kroner.

ANNONCE
Her er de bedste dynejakker at gå gennem vinteren i

Tommy Hilfiger Puffer Stand-Up Collar vinterjakke

Olivengrøn er altid et hit til vintersæsonen, og Tommy har formået at trække lidt ekstra varme ud af looket, på den i forvejen lune vinterjakke.

Her har man cuttet hætten og i stedet givet plads til en stor krave, med Hilfiger-navnet proderet i nakken. 

Dynejakken er et godt bud på en forholdsvis bæredygtig vinterjakker - produceret med genbrugt polyester, udvundet fra produktionsaffald og plastikflasker. Fyldet er dun - og og som de andre vinterjakker her, er den vandafvisende. 

Pris og tilgængelighed
Tommy Hilfiger Puffer Stand-Up Collar Dunjakke koster 2.099,- kroner, kommer i størrelserne XS-XXXL og forhandles på Tommy Hilfigers danske webshop - og udvalgte forhandlere.

ANNONCE
Rains Puffer Jacket - Her er de bedste dynejakker at gå gennem vinteren i Rains Puffer Jacket

Rains Puffer Jacket

Rains, det danske mærke, der har gjort sig til hersker over regnvejret, har taget sig et velkomment dyk ned i vinter-overtøjet, og årets kollektion byder på en række lækre puffer-jakker. Rains holder deres jakker i et støvet og afdæmpet farveudvalg - og har som sædvanligt stor fokus på de tekniske detaljer. Denne model er højisoleret - med Rains Thermal materiale der er vandtæt, men stadig åndbart. 

Pris og tilgængelighed
Rains Puffer Jacket koster 2.499 kroner og forhandles på Rains.com

ANNONCE
Diesel W-Rolf dynejakke - Her er de bedste dynejakker at gå gennem vinteren i Diesel W-Rolf dynejakke

Diesel W-Rolf dynejakke

Hvis du er typen der aldrig helt får varmen, medmindre dit ansigt og hals er helt pakket ind, er det værd at kigge nærmere på Diesels nye vinterjakker. Hætten er aftagelig - hvis du føler for at skifte look omkring årsskiftet - og så er jakken udført i vandafvisende nylon og overfladebehandlet med Polygiene ViralOff: Den perfekte løsning til den bakterieforskrækkede

Pris og tilgængelighed
Diesel W-Rolf dynejakken har en vejledende salgspris på 2.999 kroner og findes i Diesel-butikker samt online

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce