Her er alle 14 spilnyheder fra PlayStations State of Play
Seneste opdatering på kommende Playstation 5-titler
PlayStation har netop afholdt deres seneste spilshowcase, State of Play - der som oftest er en begivenhed der sker to gange om året - i slutningen af foråret og i efteråret. Tilbage i den sidste State of Play fik vi flotte trailers fra spåil som Spider-Man 2, Helldivers 2 og Final Fantasy VII Rebirth - og også i den seneste udgave er der kommet en sand storm af både nye afsløringer og nyt materiale fra allerede annoncerede spil.
Her fra redaktionen er vi især begejstrede over storafsløringen over at PlayStations seneste tech-demo Astro Boy får sit eget fuldbyrdige platform-spil, annonceringen af det nye asymmetriske shooterspil Concord og ikke mindst en bekræftelse i at det geniale God of War: Ragnarok, snart også kan spilles af PC-gamere.
Astro Bot
?si=1izMDefrfeO4r0nTAstro Bot
Den lille nyere PlayStation-maskot Astro er ikke PlayStations mest kendte karakter - den fik sin ildfødsels til den meget lidt kendte PlayStation 4-gadget PlayStation Camera i 'The Playroom' i 2013, en fantastisk VR-udgivelse i 2016 men først sit egentlig gennembrud som en spilbar tech-demo indlejret på PS5-konsoller i 2020.
Nu får den lille robot sit eget første fuldstøbte spil, under titlen "Astro Bot".
Det kommende spil er et moderne platformer-eventyr, hvor Astro skal besøge seks forskellige verdener med over 80 levels tilsammen, i robottens søgen efter resten af hans hold af botter. Spillet har endnu ikke fået en officiel udgivelsesdato, men PlayStation og Team Asobi deler flere info om spillet den 7. juni 2024.
Concord
?si=fc-ftIfHNDHoS-cqConcord – Ny 5v5 multiplayer shooter til PS5
Under State of Play blev Concord præsenteret som en karakterdrevet 5v5 first-person-shooter, der finder sted i Concord-galaksen.
Spillet er ifølge skaberne en hyldest til sci-fi eventyr og trækker inspiration fra kunst, anime, film og tv-serier.
Spillerne styrer Freegunners, en gruppe lejesoldater ombord på Northstar, som tager farlige opgaver på tværs af forskellige verdener. Concord byder på varierede karakterer og unikke evner, der skaber intense og strategiske kampe.
Spillet lanceres globalt den 23. august 2024 på PS5 og PC, med en beta planlagt til senere i år.
God of War Ragnarok - PC
?si=YKcXR2aSFhTF6gaeGod of War Ragnarök – PC-lancering på vej
God of War Ragnarök kommer til PC den 19. september 2024!
Jetpack Interactive, som også arbejdede på PC-versionen af God of War (2018), står bag denne port.
Spillet vil byde på ulåste framerates og 4K-opløsning for at maksimere den filmiske oplevelse i det allerede vidt lovpriste spil. Med understøttelse af NVIDIA DLSS, AMD FSR, og Intel XeSS kan PC-gamere forvente højere grafiske indstillinger og opløsninger. Desuden vil spillet understøtte super ultra-widescreen for en endnu mere fordybende oplevelse. Se min anmeldelse af God of War Ragnarök på Connery.dk for en dybdegående vurdering af spillet.
Until Dawn Remaster
?si=kMiRDRp3zMajjB7qUntil Dawn – Genudgivelse til PS5 og PC
Until Dawn får nyt liv med en genudgivelse, der er blevet genopbygget og forbedret til PS5 og PC.
Når otte venner vender tilbage til den isolerede hytte, hvor to af deres gruppe forsvandt et år tidligere, bliver deres tilbagetog hurtigt til et mareridt uden flugt. Spillerne skal konfrontere deres frygt og afgøre, hvem der overlever indtil daggry i denne klassiker af et horror-spil, der har Hayden Panettiere, Rami Malek, Peter Stormare og flere kendte skuespillere på rollelisten.
Den nye udgave kommer med væsentlig forbedret grafik og ydeevne. Læs min anmeldelse af det oprindelige spil fra 2015. Until Dawn remaster udkommer i efteråret 2024.
Behemoth
?si=bQp3JsL34OL9FLJlBehemoth – Nyt dark fantasy eventyr fra skydance
Skydance Interactive afslører Behemoth, deres næste store VR-oplevelse, som lanceres i efteråret 2024.
Efter arbejdet med The Walking Dead: Saints & Sinners, udforsker Behemoth en mørk fantasyverden fyldt med gigantiske monstre og intens kamp.
Spillerne træder ind i Forsaken Lands, et dystert og fjendtligt miljø, hvor hver skygge gemmer på farer. Udstyret med en gribekrog og overnaturlige kræfter, skal du bestige kolossale bjerge og kæmpe mod brutale fjender. Forvent en kamp på liv og død mod de mægtige Behemoths, hvor kun de dygtigste vil overleve.
Path of Exile 2
?si=pbVi0hNWSa3HRhU1Path of Exile 2
Diablo-klonen, der i mange år overgik sin konkurrent, er på vej i næste udgave - også til konsoller: Path of Exile 2 er klar med couch co-op.
I Path of Exile 2 kan gamere igen køre co-op på en enkelt konto eller logge ind med to separate konti på samme konsol.
Spillet inkluderer 12 karakterklasser og et nyt Skill Gem-system. Path of Exile 2 introducerer også Dual Specialisation i deres Passive Skill Tree, så du kan specialisere dig i flere områder at gå ned på aktive skills. Derudover byder spillet på over 700 item-typer og unikke bosser i hvert campaign område. Efter kampagnens seks akter åbnes spillets omfattende endgame med over 100 endgame maps. Udviklerne understreger at Path of Exile 2 forbliver gratis at spille og aldrig "pay-to-win". Early Access på PlayStation 5 bliver tilgængeligt senere i år.
Monster Hunter Wilds
?si=8HJuWnmpH_QDjmhfMonster Hunter Wilds – nye detaljer og gameplay-trailer
Capcom har afsløret nye spændende detaljer om Monster Hunter Wilds under State of Play.
Spillet byder på en levende verden, hvor hvert monster og karakter har deres egne mønstre og underliggende motiver. Monster Hunter Wilds lanceres til PlayStation 5 i 2025.
Silent Hill 2
?si=FSmtheIyqlgMDLsvSilent Hill 2 – Remake af et ægte horror-ikon
Konami har afsløret, at Silent Hill 2 lanceres den 8. oktober 2024.
Remaket af den klassiske horror-titel fra 2001 byder på forbedret grafik og moderne gameplay-mekanikker, samtidig med at den bevarer den originale historiens dybde og rædsel.
Med en ny trailer og 13 minutters gameplay viser Konami udforskning af byen og hospitalet. Spillet introducerer en ny over-the-shoulder synsvinkel, mens bevarelsen af den tågefyldte atmosfære selvfølgelig stadig er på plads.
Silent Hill 2 er klar til at skræmme en ny generation af gamere senere i år.
Alien: Rogue Incursion
?si=lh2lOtlcHFBxE-tvAlien: Rogue Incursion – Første kig på PS VR2 Gameplay
Alien: Rogue Incursion lanceres til PS VR2 op til julen 2024.
Rogue Incursion er et singleplayer action-horror, der byder på en helt ny historie i Alien-universet. Gamere skal udforske en Alien-overløbet lokation på den fjendtlige planet Purdan, hvor masser af Xenomorphs lurer i skyggerne.
Marvel Rivals
?si=tYGTopVeOzUNlF8_Marvel Rivals
NetEase står bag Marvel Rivals, der beskrives som et 6v6 Super Hero team-baserede PVP shooter.
Den nyeste trailer afslører to nye karakterer: Venom og Adam Warlock. Spillet lanceres til PS5 i slutningen af 2024 med eksklusivt indhold til PlayStation-gamere.
Dynasty Warriors: Origin
?si=a7fU3bqO7uRl0P9oDynasty Warriors: Origins – Ny generation af Hack and Slash-bangeren på PS5
Dynasty Warriors: Origins er blevet afsløret til PS5 og udkommer i 2025.
Omega Force bringer den ikoniske '1 helt mod 1000 soldater'-action til next-gen, med den største hær nogensinde set i serien og introduktionen af en ny helt. Og det ser imponerende ud i traileren!
Spillet sætter ud for at genoplive de rødder, der gjorde serien berømt, ved at levere intens kamp og realistisk slagmarkoplevelse. For første gang i seriens historie vil spillerne opleve kaosset i The Three Kingdoms gennem øjnene af en navnløs helt, der åbner godt og grundigt op for spillets storytelling.
Ballad of Antara
?si=yK4vOlQxgds4irpxBallad of Antara
Ballad of Antara er et nyannonceret action-RPG, der udkommer til PS5 i 2025.
Det er et free-to-play spil i en stor åben verden, men hvad det reelt betyder for formen af mikrotransaktioner og andre ting, er der ikke helt gjort rede for. Antara har både en singleplayer-historie og multiplayer-mode for op til tre spillere. Der kommer en åben beta senere i år.
Infinity Nikki
?si=wMn1orRiSSIjeAOxInfinity Nikki
Infinity Nikki er noget så kuriøst som et open-world dress-up adventure, og det udkommer til PS5 i 2025.
Her kan gamere udforske Miraland, en magisk verden hvor styling har unikke kræfter. Gamere kan samle og skifte mellem forskellige outfits, hver med deres egne evner, som hjælper med at overvinde udfordringer og udforske verden. Nikki og hendes meget kawai-nuttede ven Momo rejser sammen gennem Miralands fantastiske nationer, for at samle smukke outfits og løse gåder. Beta-testen starter på PS5 i tredje kvartal 2024.
Where Winds Meet
?si=LOK7SAjILyB8PIDBWhere Winds Meet
I stærk kontrast til førnævnte spil, er Where Winds Meet et open-world spil dybt inspireret af kinesisk kampsport.
Action-RPG spillet fra Everstone Studio har været fem år under udvikling, og byder på en åben verden fyldt med overnaturlige kampe og gådeløsning.
Spillet er sat i perioden med De Fem Dynastier og Ti Kongedømmer i Kinas historie, en tid præget af turbulens og forandring.
Som en ung sværdkæmper kan du mestre forskellige kampsportsteknikker, som at løbe op ad klipper eller over vand ved hjælp af Qinggong, eller uskadeliggøre fjender med Chi.
Where Winds Meet er en stor, åben verden fyldt med historiske og kulturelle elementer, hvor man kan interagere med forskellige NPC'er og nyde Wuxia-indflydelsen i spillets gåder og fortællinger.
Med et væld af våben som spyd, sværd, vifter og dual blades, samt evner der strækker sig fra virkelige kampsportsteknikker til fantasifulde træk, tilbyder Where Winds Meet en bred vifte af strategier og kampmuligheder. Spillet udkommer i 2025.