Connery

Her er 5 outdoor-støvler der trækker dig gennem efteråret og vinteren

En fastgroet Haglöfs-rygsæk er ikke adgangskrav for at hoppe i et sæt outdoor-boots denne vinter!

Winter is coming og alt det der: Har du overvejet, at dine fødder er begyndt at blive kolde - vi har - og hvis det er tid til at dykke ned i et sæt langskaftet fodtøj med lidt mere resilliens mod vejr og vind (og mudder, visne blade og sne), er du kommet til rette sted. 

Men hvad skal man gå efter i 2021/2022? Efter et år med nedlukninger og begrænset med sociale aktiviteter, er vi overbeviste om, at vi skal ud, ud, ud i verden - og her er hjemmetøflerne ikke helt optimale. 

I stedet er det på tide at støve de gamle rustikke vandrestøvler af - eller dykke ned i udvalget af årets modeller, der tager hårdt afsæt i sneakermodens besættelse af hiking sko og tekniske detaljer, med heftig inspiration fra Outdoor-traveren Salomon. 

Trenden er helt klar, og du behøver hverken at have et gigantisk fuldskæg eller fastgroet vandrerygsæk, for at iføre dig et sæt chunky og fuldfede vinterstøvler, og de går også til en latte hos din nærmeste kaffepusher - promise. 

ANNONCE
Les Deux Tyler Desert Boot - Her er 5 outdoor-støvler der trækker dig gennem efteråret og vinteren Les Deux Tyler Desert Boot

Les Deux Tyler Desert Boot

Vi lader Les Deux stå for det danske islæt på listen, med en støvle der har hentet inspiration - en anelse væk hjemmefra. Som navnet antyder er inspirationen hentet i militære combat-boots, men uden at være nær helt så utility-heavy - med en høj skæring er de oplagte til at holde fodskafterne varme og tørre gennem vinteren. 

Pris og tilgængelighed
Les Deux Tyler Desert Boot har en vejledende salgspris på 1.799,- kroner. 

ANNONCE
The North Face Back to Berkeley Boots - Her er 5 outdoor-støvler der trækker dig gennem efteråret og vinteren The North Face Back to Berkeley Boots

The North Face Back to Berkeley Boots

De mindst outdoor-agtige støvler på listen kommer fra The North Face - ironisk? Well, Berkeley-støvlen, navngivet efter den californske by er reelt set en livsstilssko skabt stil 'urban exploration', og mens enhver professionel bjergklatrer ville ryste på hovedet af fodtøjet i artiklen her, har TNF gjort rigeligt, for at støvlen her er gangbar til en gennemsnitlig dansk vinter. 

Som de fleste sager fra The North Face, er det en ret teknologisk sko, denne variant er vandtæt, men åndbar, vindtæt og delvist skabt af genbrugsmaterialer. 

Pris og tilgængelighed

The North Face Back-to-Berkeley Boots III har en vejledende pris på 1.199 kroner og sælges via North Faces hjemmeside, sammen med et væld af forhandlere. 

ANNONCE
Vans UltraRange Exo Hi Gore-Tex MTE-3  - Her er 5 outdoor-støvler der trækker dig gennem efteråret og vinteren Vans UltraRange Exo Hi Gore-Tex MTE-3

Vans UltraRange Exo Hi Gore-Tex MTE-3 

En videreudvikling at den ekstremt komfortable og holdbare Vans UltraRange sneaker - i denne model med åndbart og vandtæt Gore-Tex materiale, med 3M Thinsulate for og og en heftig terrængående ydersål. 

De her støvler er i essensen fodens svar på de ekstremt dyre skihandsker du går og ønsker dig - eller en skøn fusion af trenden med trekking-sko som modegenstand og Vans umiskendelige lifestyle-greb. Take your pick!

Vinterstøvlen med det lange navn kommer i fire forskellige farvevarianter. 

Pris og tilgængelighed

UltraRange MTE-3 er allerede i udvalgte butikker og på Vans website nu. Vejledende salgspris: 1749,- kroner

ANNONCE
Moncler Glacier Boot - Her er 5 outdoor-støvler der trækker dig gennem efteråret og vinteren Moncler Glacier Boot

Moncler Glacier Boot

Til trods for den ofter ekstreme elegance, er fransk-italianske Moncler, gennem tiden mest kendt for sit skitøj, men over de seneste år også blevet blandt de mest hypede og eftertragtede brands for både hypekids og nyrige. Selvfølgelig er Moncler på listen med et sæt meget udtalte tekniske hiking-boots i Glacier-modellen. Disse støvler er ikke en del af de vilde samarbejds-kollektioner med hverken Off-White eller Stone Island, men udstrålingen er udtalt praktisk og helt i tidens ånd

Pris og tilgængelighed
Modellen er tilgængelig i både mande- og kvindestørrelser i Moncler-butikker og online, prisen lyder 4.350 kroner.

ANNONCE
TommyxTimberland Waterproof Hiking Boots - Her er 5 outdoor-støvler der trækker dig gennem efteråret og vinteren TommyxTimberland Waterproof Hiking Boots

TommyxTimberland Waterproof Hiking Boots

I en evergreen-guide over hiking-støvler, ville det være svært at retfærdiggøre et fravær af ikoniske Timberland, der var en af de første spillere, som succesfuldt formåede at flytte sig fra at være rent praktisk fodtøj, til også at have indflydelse på modebilledet. 

Ret aktuelt er Timberland at finde i et nyt samarbejde med Tommy Hilfiger. Det er tidligere sket, men denne gang er det knapt så outreret - med et design der læner sig mere op af det praktiske og tidløse, som er en styrke, hvis du er i feltet for at finde en støvle, du vil være bekendt at gå i mere end en sæson. 

TommyxTimberland støvlen er no-fuzz, og tager mere stilling til at være en lækker funktionel støvle - som kombinerer en blanding af naturlige materialer som læder og naturgummi, med et mere friskt udseende end den klassiske Timberland boot. 

Pris og tilgængelighed

Vejledende salgspris er 1.999 kroner online og hos Tommy Hilfiger, Timberland og udvalgte fysiske butikker.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce