Connery

Her der de absolutte must-see Marvel-film inden Ant-Man and the Wasp: Quantumania

Har du helt styr på dit MCU multivers?

Marvel Cinematic Universe udvides med Ant-Man and the Wasp: Quantumania - den tredje Ant-Man film, i den efterhånden endeløse række af superheltefilm fra Marvel. 

Mens langt de fleste, der er interesserede i at se den film, velsagtens kan MCU-universet i søvne, er der stadig en væsentlig række informationer, som gør at man får mere ud af filmen, hvis man har sin viden om MCU godt på plads, inden man sætter sig til rette i biografsædet. 

Hvis ikke du har tid til at sætte de langt mere end 300 timer af, som det tager at se sig igennem hele MCU kronikken, har Disney selv været ude med foreslag til hvilke film, man som minimum bør have set inden Ant-Man 3. 

ANNONCE
Ant-Man and the Wasp: Quantumania

Ant-Man and the Wasp: Quantumania, kommer efter trailere at bedømme, til at dykke ned i ting der er blevet etableret i Avengers-film og Disney+ serien Loki, med et nyt sammenstød med universets næste store big-bad efter Thanos. 

Her får du den anbefalede streaming-guide (Alle tilgængelige på Disney+), der gør dig helt klar til Ant-Man 3:

ANNONCE

1. Ant-Man

Her møder vi Scott Lang (Paul Rudd) for første gang. Lang, en tidligere kriminel, udvælges af den originale Ant-Man, Dr. Hank Pym (Michael Douglas), til at blive den nye Ant-Man. Pym har udviklet en dragt med en teknologi, der gør det muligt at skrumpe i størrelse, men vokse i styrke. Igennem filmen følger vi Langs første opgave som Ant-Man, hvor han kæmper for at redde verden ved at beskytte teknologien fra at lande i de forkerte hænder.

2. Captain America: Civil War

Regeringen vil indføre en ny lov, som registrerer alle med overnaturlige kræfter. Dette splitter Avengers-gruppen i to, hvor Captain America (Chris Evans) er modstander af det nye tiltag, mens Iron Man (Robert Downey Jr.) er fortaler. Her tilslutter Ant-Man sig Captain America i kampen mod Iron Man og hans allierede.

3. Ant-Man & The Wasp

To år efter hændelserne i "Captain America: Civil War" møder vi Scott Lang igen, hvor regeringen har idømt ham husarrest. Lang modtager beskeder fra Hank Pyms kone, Janet (Michelle Pfeiffer), som Pym antager er fanget i the Quantum Realm, efter hun skrumpede ind til subatomare niveauer tilbage i 1987. Lang teamer op med Hank Pym og Pyms datter, Hope van Dyne (Evangeline Lilly), kendt som The Wasp, i forsøget på at bringe Janet tilbage.

4+5 Avengers: Infinity War & Avengers: Endgame

I "Avengers: Infinity War" kæmper the Avengers og deres allierede mod skurken Thanos (Josh Brolin), der vil samle the Infinity stones, som blandt andet muliggør evnen til at kontrollere dele af universet, såsom tid og rum. Her møder vi ikke Ant-Man, men det er essentielt for handlingen i “Avengers: Endgame”, hvor Scott Lang kommer på banen igen. Her kolliderer det hele, fem år efter hændelserne i “Avengers: Infinity War”, hvor gamle og nye Avengers (inklusiv Ant-Man) samles for at rette op på den skade, som Thanos har forårsaget.

6. Loki

I denne serie møder vi Loki (Tom Hiddleston) efter begivenhederne i "Avengers: Endgame", hvor Loki flygter med the Tesseract, der rummer en af the Infinity Stones. Dette skaber en revne i tidslinjen, hvilket ender med, at Loki bliver fanget af TVA, en organisation, der kontrollerer multiverset. Her tvinges Loki til at samarbejde med TVA for at fikse tidslinjen, hvor skurken Kang vil sætte en stopper for dette. Kang er en tidsrejsende skurk, som er et gentagende problem for the Avengers, hvilket især gør sig gældende i den kommende “Ant-Man and the Wasp: Quantumania”.

Bonus: Doctor Strange: In The Multiverse of Madness

Denne film er ikke nødvendig for at se den nye Ant-Man-film, men hvis man stadig ikke helt har forstået multiverset (eller vil forvirres på et højere plan), kan man med fordel se "Doctor Strange: In The Multiverse of Madness".

ANNONCE
Del

Seneste nyt