Min første officielle artikel om seriemordere. Den anden kan findes som en tråd ved at klikke her
Jeg vil beskrive seriemorderne i den rækkefølge, de kom frem i medierne. Den første kendte seriemorder i USA var Ed Gein. Der har desværre været flere før ham, men hans mord-metoder er senere blevet brugt som inspiration til flere film om fiktive massemordere, så derfor lagde jeg ud med ham. Artiklerne vil dog ikke komme i rækkefølge efter, hvornår seriemorderne begik deres unoder. De er udvalgt efter de sygeste og dermed mest interessante seriemordere.
Den næste, jeg har valgt at skrive om, er Henry Lee Lucas.
Henry blev født i 1936, 18 år før Ed Gein begik sit første kendte mord i 1954. Henry begik sit første mord i 1951, så han begyndte faktisk at myrde mennesker tre år før Gein og var ikke mere end 15 år, da han gik i gang. Lad os finde ud af, hvad der fik denne her psykopat til at blive en seriemorder. Som sædvanlig skal vi kigge på hans barndom (det skal vi jo ofte med kriminelle) og ligesom med Gein, kan moren, faren og en tredje og fjerdepart holdes ansvarlig her.
Henry blev født i et hus i skoven udenfor Blacksburg, Virginia. Begge forældre var alkoholikere, som bryggede whisky, mens moren, Viola Lucas, af og til tjente penge som den lokale luder. Ligesom med Geins mor, var Henrys mor også en meget hård kvinde, som var familiens overhoved. Faren hed Anderson Lucas men fik kælenavnet: ‘No Legs’ efter hans møde med et godstog under en druktur. Han slæbte sig selv rundt med armene og prøvede at drukne ydmygelsen i sprut.
Lucasfamilien bestod af 9 børn, men flere af dem blev sendt ud til familie, institutioner og børnehjem, som årene gik. Henry var en af de ‘heldige’, der fik lov til at blive hos forældrene. Viola hadede sin søn Henry fra den dag, han blev født og benyttede enhver lejlighed til at gøre hans liv til et dagligt helvede. Både Henry og faren blev ofte gennembanket af Viola og blev tvunget til at se på, mens hun gik i seng med fremmede mænd, som hun tog med sig hjem. Faren fik det så dårligt af at se på det, at han en aften hev sig selv udenfor og tilbragte en nat i sneen, som gav ham en dødelig lungebetændelse.
Morens ondskab kendte ingen grænser. Da Lucas startede i skole i 1943, lavede hun krøller i Henrys hår, gav ham kjole på, og sendte ham i skole i bare fødder. En lærer købte sko til ham, men da han kom hjem, tævede moren ham for at have taget imod gaven. Hvis Henry fandt sig et kæledyr, slog moren det straks ihjel. Da Henry kom til skade med sit ene øje, officielt efter at have leget med en kniv, lod Viola drengen lide, indtil lægerne var nødt til at fjerne øjet og give ham et glasøje. Efter Henry en dag havde fået bank med en brændeknude og ligget halvt bevidstløs i tre dage, kørte morens elsker “Uncle Bernie”, som boede hos dem, Henry på hospitalet. “Uncle Bernie” lærte drengen at voldtage og torturere dyr og efterfølgende slå dem ihjel.
Som 15-årig var Henry ivrig efter at prøve at have sex med et andet menneske. Han samlede den 17-årige Laura Burnley op, og da hun afviste hans klodsede tilnærmelser, kvalte han hende og begravede liget i en skov, nær Harrisburg i Virginia. Pigens forsvinden blev først opklaret 32 år senere, da Henry i 1983 tilstod mordet.
I juni 1954 blev Henry idømt 6 års fængsel for en række indbrud. I september 1957, da Henry og de øvrige fanger var ude langs vejene og lave arbejde, stak Henry af. Tre måneder senere sporede politiet ham til hans halvsøsters hus i Tecumseh, Michigan. Han forsøgte igen at stikke af i december samme år, men han blev fanget igen samme dag. I september 1959 blev han løsladt. Da han igen var hjemme i Tecumseh dukkede den da 74-årige mor op og forlangte, at han skulle flytte med hende hjem til Blacksburg. Noget der gjorde Henry rasende.
En aften i januar 1960 drak de begge, og moren slog Henry med en kost. Henry forsvarede sig med en kniv. Moren efterlod han død på gulvet, men 5 dage senere blev han anholdt i Toledo, Ohio. Henry tilstod mordet og pralede med at have dyrket sex med liget. En detalje han senere trak tilbage som fri fantasi. To måneder senere blev han dømt til 20-40 års fængsel. Nok det ene mord, man måske kunne mene, at han ikke burde have været straffet for. To måneder senere blev han overført til Ionias statshospital for de kriminelle sindssyge, hvor han blev indtil juni 1966.
Den 3. juni 1970 blev Henry prøveløsladt og flyttede hjem til Tecumseh og boede hos noget familie. I december 1971 blev han anholdt for at have misbrugt to teenagepiger. Anklagen blev lavet om til simpel kidnapning, og Lucas kom tilbage i statsfængslet i Jackson.
I august 1975 blev han i mod sin vilje løsladt igen. Henry mente selv at hvis han blev løsladt, ville han myrde igen. Henry fik efter løsladelsen arbejde i et kort stykke tid på et champignon-gartneri. Han giftede sig med Betty Crawford, enken til en fætter, i december samme år. Tre måneder senere flyttede de til Port Deposit i Maryland, og i sommeren 1977 lod Betty sig skille fra ham med beskyldninger om, at Henry havde misbrugt hendes døtre, som hun havde fra et tidligere ægteskab. I mellemtiden, havde Henry ifølge hans egne tilståelser, startet en hel karriere af tilfældige mord. Han rejste og myrdede og krævede ofre i Maryland og længere væk.
I slutningen af 1976 mødte Henry den dybt psykotiske 29-årige Otis Toole i Jacksonville, Florida. Den homoseksuelle Otis var seriemorder og pyroman, og de to blev straks venner og udvekslede historier om de makabre mord, de hver især havde begået. Gennem de næste 6 år var de jævnligt elskere og rejste og myrdede sammen. I 1978 flyttede Henry ind hos Tooles familie i Jacksonville. Her mødte han Tooles niece og nevø, Frieda og Frank Powell. Henry forelskede sig langsomt i den 10-årige Frida, som kaldte sig selv Becky.
I 1979 blev Henry og Otis hyret af et tagdækkerfirma, men de udeblev ofte fra jobs, da de tit var på farten sammen. To år senere røg Becky og Frank på børnehjem, da Otis’ mor og søster døde med få måneders mellemrum. Henry og Otis befriede dem og de fire tog på farten sammen. Frank så i løbet af den tid ting, der fik ham indlagt på et sindssygehospital i 1983.
Myndighederne ledte i januar 1982 efter Becky, og hun flygtede vestpå med Henry. I Hemet, Californien mødte de Jack og O’Bere Smart og flyttede ind hos dem. Her tilbragte de de næste 4 måneder med at fernisere møbler mod betaling. I maj samme år fik O’Bere en hjerneblødning og var derfor nødt til at overlade pasningen af sin 80 år gamle mor Kate Rich, som boede i Ringgold i Texas, til Henry og Becky.
Parret tilbragte fire dage hos moren og hævede to checks på 50 dollars fra hendes bankkonto, før familien smed dem ud af huset. Henry og Becky rejste så ud af byen på tommelfingeren. De blev samlet op af Ruben Moore, som tilbød dem at være med i hans religiøse sekt: ‘The All People’s House of Prayer’, i Stoneburg. Becky fik dog hjemve i august 1983, og de tog igen af sted på tommelfingeren. Samme aften havde de slået lejr i ørkenenn og de begyndte at skændes. Becky begik den store fejl at give Henry en lussingn og han dolkede hende ihjel på stedet. Han skar hendes lig i småstykker og spredte delene i området.
Tilbage i Stoneburg næste morgen forklarede Henry til folk, at Becky var stukket af med en lastbilchauffør. Tre uger senere forsvandt Kate Rich sporløst. Politiet fik mistanke, da Henry forlod byen den næste dag, og yderlige da de i slutningen af september fandt hans bil efterladt i Needles i Californien. En pyroman brændte Kate Riches hjem ned til grunden i midten af oktober og vicesheriffer ventede på, at Henry skulle dukke op igen. Det gjorde han allerede dagen efter. De tilbageholdt ham pga. en efterlysning af ham fra Maryland. Men de matte løslade ham, da anklager om biltyveri blev droppet.
Under heftig overvågning henvendte Henry sig til Ruben Moore og sagde, han ville rense sit navn ved at finde Becky Powell og Kate Rich, hvor de så end var. Han efterlod en pistol hos Moore og forlod byen. Fire dage senere blev Moore bedt om at hente Lucas hjem fra San Juan i New Mexico, hvor Henrys bil var brudt sammen. Tilbage i Stoneburg blev Henry fængslet for at være en tidligere straffet med et håndvåben. Fire dage senere kaldte Henry på en fængselsbetjent og sagde til ham: ‘I’ve done some bad things.”
Gennem de efterfølgende 18 måneder tilstod Henry en tilsyneladende endeløs række af mord, hvor antallet af lig steg fra 75 op til 500, når han regnede mord med begået af venner og familie. Otis Toole, som på det tidspunkt sad fængslet i Florida for brandstiftelse, blev impliceret i mange af mordene. Otis tilstod selv flere mord, udover dem Henry tilstod. Nogen af mordene blev, ifølge Henry, begået efter ordre fra den sataniske kult, ‘The Hand of Death’, som han havde tilsluttet sig efter Otis’ ønske. Otis spiste nogle gange huden fra deres ofre. Henry deltog ikke i kannibalismen, fordi han ikke kunne lide barbecue sauce.
I 1985 havde politiet i 20 stater regnet sig frem til, at Henry alene var ansvarlig for 90 mord. Oveni kom så yderligere 108 mord, han havde begået sammen med Otis.
Henry blev dømt for 9 mord, og 30 andre mord begået over hele USA. Båndede samtaler mellem Henry og Otis gav yderlige beviser i sagerne mod dem. Her er et par uddrag fra en af deres samtaler:
Henry: “Otis, I don’t want you to think I’m doing this as a revenge.”
Otis: “No. I don’t want you to hold anything back about me.”
Henry: “See, we got so many of them, Ottis. We got to turn up the bodies. Now, this boy and girl, I don’t know anything about.”
Otis: “Well, maybe that’s the two I killed my own self. Just like that Mexican that wasn’t going to let me out of the house. I took an ax and chopped him an up. What made me — I been meaning to ask you. That time when I cooked some of those people. Why’d I do that? “
Henry: “I think it was just the hands doing it. I know a lot of the things we done, in human sight, are impossible to believe.”
Og et uddrag fra en anden båndet samtale:
Otis: “Remember that one time I said I wanted me some ribs? Did that make me a cannibal?”
Henry: “You wasn’t a cannibal. It’s the force of the devil. Something forced us that we can’t change. There’s no reason, denying what we become. We know what we are.”
Otis: “Remember how I liked to pour some blood out of them?”
Henry: “Otis, you and I have something people look on as an animal. There’s no way of changing what we done, but we can stop it and not allow other people to become what we have. And the only way to do that, is by honesty.”
Otis Toole fik sin dødsdom reduceret til livsvarigt fængsel, da han blev diagnosticeret som paranoid og skizofren. Han døde i fængslet i 1996 af leversvigt.
Henry Lee Lucas blev også dømt til døden. Han fik dog i 1998, ligsom Otis Toole, sin dom reduceret til livsvarigt fængsel af ingen ringere end selveste George W. Bush.
Bush, der var guvernør i Texas i 1998 var ellers kendt for at være den guvernør, der har ladet flest dødsdømte mennesker henrette i sin valgperiode. 112 mennesker fik en dødelig indsprøjtning, mens han sad i på guvernørposten. Henry var den eneste, der ikke blev henrettet. Bushs begrundelse for, at Henry ikke var nr. 113, var, at der var for mange beviser for, at Henry ikke stod bag mordet på en lille pige kun kendt som ‘Red Socks’. Når man tænker på de 198 andre mord, som Henry til gengæld var ansvarlig for, kan man undre sig over, at hans frikendelse for dette ene mord var formildende nok for Bush til at lade manden leve.
Den 13. marts 2001 døde Henry Lee Lucas i fængslet. Meget i modsætning til hans ofre i gennem livet, så døde han stille og roligt af alderdom.
En low-budget film baseret på Henry Lee Lucas’ liv havde premiere i 1986, mens Lucas stadig var i live. Filmen hed: Henry: Portrait of a serial killer, og har Michael Rooker i hovedrollen. Den skulle efter sigende være en af de mest syge og brutale seriemorder-film, der er lavet. Se mere om filmen her.