Henry Cavill spiller hovedrollen i den kommende The Witcher tv-serie
Den kommende Netflix-serie begynder at tage form
Henry Cavill aka Superman har allerede en del kendskab til computer-effekter - her tænker vi ikke på motion capture til hans superman-rolle, men derimod det photoshoppede manglende overskæg i Justice League...
Spøg til side.
Netflix-adaptionen af det ultrapopulære spilfranchise The Witcher, har nu været grønlyst i et lille års tid, og det lader til, at hovedrollen endelig er på plads. Henry Cavill tager rollen op som Geralt, den vildeste heksejæger i verden.
Vis dette opslag på InstagramEt opslag delt af Henry Cavill (@henrycavill) den
I et interview til spilsiden IGN, fortalte Cavill, der er en ivrig gamer, at han for nylig fig færdiggjort spillet The Witcher 3 - en fin omgang research, taget i betragtning hvor enormt spillet er.
Serien bliver ikke baseret på spillet, men på de originale bøger, som spillet er baseret på. Det bliver spændende at se hvor serien lander, men heldigvis virker den til at være i gode hænder ved producer Lauren Hissrich, der blandt andet står bag adaptionen af Daredevil og The Defenders.
Første sæson af The Witcher består af 8 afsnit.
"Logline: Based on the best-selling fantasy series, The Witcher is an epic tale of fate and family. Geralt of Rivia, a solitary monster hunter, struggles to find his place in a world where people often prove more wicked than beasts. But when destiny hurtles him toward a powerful sorceress, and a young princess with a dangerous secret, the three must learn to navigate the increasingly volatile Continent together."
?
Den kommende serie er sammen med Amazons Ringenes Herre projekt, på toplisten over lovende arvtagere til fantasy-tronen, når Game of Thrones ruller over skærmen for sidste gang i 2019.