I den femte film i serien om Harry Potter, hans venner og deres liv på Hogwarts er spændingen i højsædet. I går (d. 25 juli) var jeg i biffen og se den. Harry Potter og Fønixordenen adskiller sig fra sine fire forgængere ved at være mere jordbunden og realistisk. Jeg synes, den er nemmere at forholde sig til.
Advarsel! Hvis du ikke ønsker at vide noget om handlingen i bogen og filmen Harry Potter og Fønixordenen, skal du ikke læse denne artikel.
Ungdom, had, kærlighed, venskab, uretfærdighed, forræderi og korruption.
På mange måder kunne Harry Potter og Fønixordenen, hvis man ser bort fra al magien, lige så godt være en ungdomsfilm om et korrupt retssystem og afdækning af sandheden. I filmen er der en helt masse nye instanser, som vil forhindre det godes overlevelse. Nu er det ikke længere synligt, hvem der er god og ond. Nu er korruption og forræderi også inde i billedet.
Spænding fra start
Filmens første scene finder sted på en legeplads i det engelske forstandskvarter Little Whinging – samme by som i de andre fire film. Harrys sommerferie er næsten forbi, og han skal snart tilbage til Hogwarts.
Harrys stedbror Dudley, som nu kaldes “Big D” af sine venner og hans slæng, finder Harry siddende på en gynge på den selvsamme dystre legeplads fra film/bog nummer tre – Fangen fra Azkaban – hvor Harry for første gang ser sin gudfar Sirius Black, i hundeskikkelse.
Dudleys slæng og han selv har som altid banket én eller anden lille dreng, og Harry skal da heller ikke være den sidste til at kommentere dette. Dudley svarer igen ved at mobbe Harry med hans døde forældre. Harrys vrede opbygges, og han trækker sin tryllestav og peger på Dudley, hvorefter himlen kommer i oprør, og vejret slår om i et kraftigt uvejr.
Efter kort tid finder den, efter min mening, bedste detalje i filmen sted. Dudleys venner spredes for alle vinde i lynets hast, mens Harry og Dudley styrter af sted side om side ned ad en mudret markvej. Detaljen består i, at vi følger de flygtende drenge i en cirka 45 grader vinkel fra oven med et rystende kamera. Det er dogmefilms-inspireret, og det virker helt perfekt. Bortset fra det 15 sekunder senere møde med to Dementorer, sidder man allerede på dette tidspunkt med en følelse af, at man kan forholde sig til det, der sker.
Harry besejrer selvfølgelig de to Dementorer, men dét er i følge Ministeriet for Magi ikke en god idé. Harry Potter modtager kort efter episoden et talende brev med information om, at han er bortvist fra Hogwarts. Ikke kun på grund af udøvelse af magi udenfor skolens område, men også fordi en muggler – Dudley – iagttog hændelsen.
Dudley er blevet angrebet af den ene af de to Dementorer, og han har delvist stiftet bekendtskab med Dødskysset. Harrys onkel og tante kører Dudley på sygehuset, mens han selv får besked på at blive hjemme – som altid. Men hans kvaler varer ikke længe. Kort tid efter står der nogen udenfor hans dør. Det viser sig at være en håndfuld af Fønixordenens (hemmelig orden ledet af Albus Dumbledore, som alene vil tage kampen op mod Lord Voldemort) medlemmer – aurerne – der er kommet for at bringe ham i sikkerhed i deres skjulested (et usynligt hus i London).
Herfra går der ikke lang tid, før Harry Potter ved Arthur Weasley og Dumbledores hjælp er reddet ud af suppedasen og tilbage på Hogwarts. Der skal som altid samles oplysninger, gås til timer og kæmpes. I denne film får man også det første “rigtige” kys at se – der hvor Harry Potter kysser Cho. Pigen, som han også i Flammernes Pokal, havde et godt øje til.
Bag fjendens linjer
I Harry Potter og Fønixordenen er det stadigvæk de onde mod de gode. Nu er forskellen bare, at de onde infiltrerer de godes netværker. F.eks. tager Ministeriet for Magi kontrol over Hogwarts ved at eskortere Professor Dolora Nidkjær dertil som observatør, lærer og dømmende magt. Ministeriet for Magi er som sådant ikke ondt, men de onde (Lord Voldemort, Dødsgardisterne og i det hele taget folk, som har tilsluttet sig den onde side) har efterhånden en stor finger med i foretagendet.
Der er optrapning til krig, og Lord Voldemort er tilbage. Men denne sandhed vil Ministeriet ikke se i øjnene – specielt ikke Cornelius Fudge, ministeren selv. De elever på Hogwarts, der tror på Voldemorts tilbagevenden, må tage sagen i egen hånd med Harry Potter i spidsen. I de fire tidligere film tager de tre venner, Harry Potter, Hermione Granger og Ron Weasley, også sagen i egen hånd. Bare på en anden og mere uskyldig måde. Nu danner de en klub, som de kalder Dumbledores Armé, med henblik på at kæmpe for et højere formål. Som i de fleste andre ungdomsfilm føler de unge sig svigtet af de voksne. De må selv klare ærterne.
Ungdomsfilm
Harry Potter 5 er mere en ungdomsfilm end en historie om magi og en anden verden i forhold til sine forgængere. Det hænger for det første sammen med, at Harry nu er 17 år, men også at folkene bag filmen simpelthen har fokuseret mere på at gøre den jordbunden og realistisk. Det er i hvert fald min oplevelse og mit umiddelbare indtryk. Der er en del flere følelser med i filmen, og det er helt klart den mest dystre og dunkle af de indtil videre fem film i serien.
Jeg har selv læst de fem første bøger, og jeg giver mig snart i kast med den sjette. Nogle folk siger, at Harry Potter er noget opreklameret fis. Jeg siger, at det er en god historie om ungdom, kærlighed og venskab, som ikke før er set magen til. Selvom du ikke har set de første fire film eller læst bøgerne, kan du sagtens tage i biografen og se Harry Potter og Fønixordenen. Du vil blive overrasket. Det blev jeg.
Slutteligt er der tilbage at sige, at filmen forholder sig godt til bogen. En ting som Hagrids søgen efter kæmper er udeladt, og i stedet får man bare kort at vide fra hans egen mund, at han har været ude at lede. Jeg ville gerne give filmen topkarakter, men samtidig vil jeg også gerne vente at se, hvad 6’eren og 7’eren bringer. Jeg tror, der er noget at glæde sig til. Derfor får den topkarakter minus én.