Connery

Harley Davidson løfter sløret for to nye modeller: Pan America og Bronx

Mellemvægts-motorcykler på tapetet.

Til årets EICMA-messe i Milano har Harley Davidson lanceret to nye mellemvægtsmotorcykler til folket, som selvfølgelig er udstyret med en opgraderet V-Twin-motor.

De to nye modeller er henholdsvis en Pan America til 'adventure touring' og den anden er Bronx 'streetfighter, som vil blive tilgængelige sidst i 2020.

Pan America har 1250cc med 145 hestekræfter og Bronx har 975cc med 115 hestekræfer, som begge er en del i Harley Davidsons plan om at sprede deres kreationer ud til et bredere publikum.

Pan America-udgaven er designet til eventyr og dig, som gerne vil ud i vildmarken, men samtidig ikke ligefrem gider og gå med teltet på ryggen - ud på de åbne landeveje, designet til de lange stræk og skræddersyet til forskellige slags terræn.

Bronx-udgaven er derimod bare rendyrket mandighed med et skarpt udseende og masser af performance til dig, som bare skal rykke derudaf. 

Tjek dem ud i galleriet!

ANNONCE
Del

Seneste nyt