Gaming

Hands on: DOOM Eternal smækker pedalen i bund på dæmonmassakren

Den originale space-shooter vender tilbage

Hands on: DOOM Eternal smækker pedalen i bund på dæmonmassakren
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 29. juli 2019

Døren går op til noget, der minder om kommandoscentret på en rumstation. De andre mennesker på rumstationer kigger på dig med frygt, eller forundring. De reagerer, fordi det er dig, der er Doom Slayer. Den ondeste mo-fo på Mars, manden der sender helvedes yngel tilbage, til deres egen dimension. 

3156485

Doom Eternal er efterfølgeren til det prisbelønnede DOOM reboot fra 2016, og det er er måske det tætteste vi kommer på den originale FPS-fornemmelse, i et moderne take. 

Doom Eternal handler om en ting – at pløkke bad guys og dæmoner ned, så hurtigt som muligt – og gerne med en velplaceret motorsav til kraniet, her og der. 

Folk der er bekendte med DOOM 2016, ved at det er et actionpumpende skydespil. Og det er ikke noget, der bliver f*cket med i det kommende spil. 

Til gengæld er der blevet tweaket end del. I hvert fald ud fra den første times gameplay, som jeg havde fornøjelsen af, at stifte bekendtskab med til QuakeCon Europe 2019, der blev afholdt i London over weekenden.

DOOM Eternal – Story trailer

DOOM Eternal er stadig fuld smadder. Både på slaying, gunplay og de evigt fremstormende dæmoner – men også på det intense trash metal-soundtrack, der konstant forsøger at skubbe dig frem: "Hurtigere, vildere!" råber det til dig. SLAY! 

En af de nye tilføjelser, er level-designet, der er åbnet væsentligt mere op, og nu i endnu højere grad opererer i både højden og dybden – der sammen med en række forbedrede control-funktioner, giver dig mere bevægelse. Men id Software giver dig ikke bare mere bevægelsesfrihed – de gør det også pinagtigt nødvendigt for dig, at gøre brug af den! 

Dæmonerne fra helvede, er denne gang på en mission om en springe Mars i luften, og det er en plan, der meget vel også kan betyde jordens ødelæggelse , og derfor er det Doom Slayerens mission, at forsøge at få stoppet de evigt manifesterende horder, der dukker op i helvedesportaler konstant. 

For DOOM Eternal, betyder det at spilleren denne gang, er nødt til at tage kampen op mod de onde styrker, både på Mars, men også i helvede og som noget nyt: Himmelen. 

 

3156488

Hvordan gameplayet for himmel og helvede kommer til at se ud, ved vi ikke meget om endnu, da spildemoer kun har showcaset Mars-baner. Dog er der en smule artwork, der har fundet vej til de første trailers for spillet. 

I DOOM Eternal er der en smule mere strategi at arbejde med, i forhold til forgængeren. Forskellige typer af angreb, belønner dig nemlig med henholdsvis ekstra armor, mere liv eller mere ammunition – tre ressourcer, der alle er ret vigtigte, hvis du vil holde en skarp hastighed i din rute for at nedslagte dæmonerne. 

Den rigtige kombination af makabre gore kills (finishing moves), motorsavs-massakrer og flammekaster-angreb, giver dig en fast forsyning af nye materialer, og det er nødvendigt at indkorporere i din spillerytme, hvis ikke du pludselig vil løbe tør for både det ene, det andet og det tredje – Hvilket i sig selv kan være lidt stressende, når man står overfor en overdrevet hidsig Mancubus. 

Udsigten til DOOM Eternal er meget lovende. 

Udvikler: id Software

Publisher: Bethesda Softworks

Platforme: PC, Xbox One, PlayStation 4, Nintendo Switch, Google Stadia

Udgivelsesdato: 22. november 2019

PlayStation 5 slår rekord med Sonys bedste julesalg nogensinde

Læs også: PlayStation 5 slår rekord med Sonys bedste julesalg nogensinde

Gammelt Zelda-spil sælges for vanvittige summer – tjek om du har det liggende

Læs også: Gammelt Zelda-spil sælges for vanvittige summer – tjek om du har det liggende