Verden

Han advarede om kollaps i Trump-administrationen: “Jeg fik ret”

Carville sagde i et interview, at administrationens kollaps ville komme “på under 30 dage”.

Han advarede om kollaps i Trump-administrationen: “Jeg fik ret”
Foto: https://www.flickr.com/people/126057486@N04, Public domain, via Wikimedia Commons

James Carville, den demokratiske strateg med Louisiana-accent og evig sarkasme, har fået ret. Eller det mener han i hvert fald selv.

Kollapser af sig selv

Kort efter Trump endnu en gang satte sig i Det Ovale Kontor, sagde Carville i et interview, at administrationens kollaps ville komme “på under 30 dage”.

Det lød som et tweet fra en vred svigermor, men ifølge Carville selv, var det mere en profeti end bare irritation.

Hans pointe dengang var at Trump fyrede folk i bunker, skrev executive orders som en skoledreng med ny printer og meningsmålingerne raslede ned.

“Demokraterne skal bare spille døde,” sagde han. “Det hele kollapser af sig selv.”

Prepper advarer: Dommedagsfilmene tager fejl af apokalypsen

Læs også: Prepper advarer: Dommedagsfilmene tager fejl af apokalypsen

Signal-gate og en national aprilsnar

Og bum – så ramte Signal-gate. En sag hvor en journalist angiveligt blev tilføjet ved en fejl til en beskedgruppe med tophemmelige militære dokumenter. Jep, den slags du normalt ville læse om i et spiondrama med Tom Cruise i hovedrollen.

I et nyt interview med CNN siger Carville nu:

“Jeg havde forventet, det ville ske inden Memorial Day… Men nu sker det FØR 1. april. Og lad os være ærlige – Trump-administrationen burde gøre 1. april til national helligdag. Den passer perfekt til dem.”

Han tilføjer tørt:

“Vi har buffoons til at styre landet.”

Det lyder måske barskt – men med kriser fra markedet til militæret og en offentlighed, der er mere forvirret end begejstret, mener Carville, at sammenbruddet er “en realitet”.

Meningsmålinger og virkelighed

CNN-værten spurgte, hvad Carville mente om, at Trump angiveligt er mere populær nu end da han blev genvalgt. Hans svar?

“Det er lige meget, hvad partiet siger. Det eneste, der tæller, er valg.”

Og måske har han en pointe. For selvom Trumps base virker urokkelig, vokser kaosset omkring ham. Og i Carvilles verden er det præcis sådan, kollaps ser ud

Paven døde få timer efter møde med JD Vance: “Han var meget syg”

Læs også: Paven døde få timer efter møde med JD Vance: “Han var meget syg”

Pizza-levering bruges som trussel mod amerikanske dommere, der modsætter sig Trump

Læs også: Pizza-levering bruges som trussel mod amerikanske dommere, der modsætter sig Trump