Håndbold VM
VM-slutrunden er lige oppe over - og der findes folk, der glæder sig.
VM i håndbold, der afholdes i Sverige, står for døren. Det er tid til at uddele øretæver og lade boldene piske ind omkring ørerne på keeperne. Vi skal se Mikkel Hansen, Niklas Landin, Bo Spellerberg, Kasper Nielsen, Thomas Mogensen og naturligvis Ulrik Wilbek for fuld udblæsning.
Michael V. Knudsen har i 12. time meldt fra til slutrunden, så det er desværre et svækket midterforsvar, vi stiller med. Denne svækkelse kræver, at fx Jesper Nøddesbo, Rene Toft Hansen og Kasper Nielsen virkelig finder storspillet frem.
dhf.dk
Et avancement fra den indledende pulje burde helt klart være inden for rækkevidde, om end vi i Serbien, Kroatien og til dels Algeriet (Danmark spiller altid elendigt mod afrikanske hold pga. deres ekstremt offensive forsvar og vanvittige fysik) løber ind i nogle forhindringer på vejen, der ellers kommer til at byde på Rumænien og Australien.
Danmarks program for de indledende runder, der alle spilles i Malmö:
14/1 Danmark - Australien
16/1 Rumænien - Danmark
17/1 Danmark - Serbien
19/1 Danmark - Algeriet
20/1 Kroatien Danmark
Specielt kampen mod Kroatien bliver en nøglekamp. Naturligvis kan vi tåle et nederlag, men omvendt vil en sejr her give et ekstra boost i den videre færd mod toppen af håndboldverdenen.
I modsætning til tidligere slutrunder, hvor forventningerne har været høje til holdet, står vi i år som en underdog. En underdog, de øvrige nationer har kæmpe respekt for, men ikke desto mindre er der mange ting der skal flaske sig, før end vi kan/bør drømme om medaljer.
Truppen pr. 9/1
Niklas LandinSøren Rasmussen
Hans Lindberg
Lasse Svan Hansen
Lars Christiansen
Anders Eggert
Kasper Søndergaard
Mads Christiansen
Bo Spellerberg
Thomas Mogensen
Mikkel Hansen
Lasse Boesen
Kasper Nielsen
Jesper Nøddesbo
René Toft Hansen
Spilforslag
Der findes et utal af spiludbydere, der tilbyder spil på stort og småt. Her er et par ideer:Dansk topscorer: Anders Eggert
Flest udvisninger: Kasper Nielsen
Danmark slutter i top 5
Danmark vinder med +15 over Australien