Film og tv
Gwendoline Christie afslører: Det var kaos med gederne i Severance
Gederne var tilsyneladende glade for at være på settet.
SPOILER ALERT: Hvis du ikke har set anden sæson af Severance endnu, så bør du ikke læse mere af denne her artikel.
Gwendoline Christie, som vi tidligere har set slå mænd ihjel med et sværd i Game of Thrones, står nu over for en endnu mere uforudsigelig modstander: geder.
Diva geder på settet
I den bizarre afdeling MN (Mammalians Nurturable) i Lumon Industries, passer Christies karakter Lorne på en hel flok gede var lidt af en udfordring.
“Der er en masse geder. Og de er alle mine!” siger Christie med et grin.
Men det var ikke kærlighed ved første mæh.
“Nogle var direkte forstyrrende. De var divaer. De var virkelig svære. Som Adam Scott sagde så godt: ‘Geder er fløjtende ligeglade med at være på tv.'”
Læs også:
Geder med attituden i orden
Gwendoline beskriver hvordan gederne stjal scener, børster og tålmodighed:
“Jeg fik lagt makeup, og så kom der en ged og spiste børsten. Den stod på et skrivebord. Den stangede mig i knæene. Den sked. Den gjorde, hvad den ville. Og jeg beundrer den frihed.”
Gederne var dog tilsyneladende glade for at være på settet.
“De rendte frit rundt og fik snacks af dyrepassere. Jeg havde godbidder i lommen, så de fulgte mig rundt som groupies til en rockstjerne.”
Gwendoline fortæller også, at hun tog opgaven seriøst. Hun lavede decideret “gedeforberedelse”
“Jeg tilbragte masser af tid i marker med får og observerede geder. De er intelligente, har humor og elsker at hoppe på trampoliner og vippebræt. De er helt absurde, og jeg elsker det.”
Læs også: