Connery

Guy Ritchie på trapperne med ny Sherlock Holmes-serie

Young Sherlock Holmes - et kig på mesterdetektivens unge dage!

Der var lidt Sherlock Holmes-bonanza tilbage i slutningen af 00'erne, hvor både Guy Ritchie og BBC havde stor succes med at genfortolke Sir Arthur Conan Doyles ikoniske mesterdetektiv.

Guy Ritchie fik lavet to Sherlock Holmes-film med Robert Downey. Jr, mens BBC fik adskillige sæsoner med Benedict Cumberbatch i front.

Downey Jr.-versionen fik fans til at skrige efter en tredje film i rækken, men med MCU i sin storhedstid havde stjernen ikke så meget tid til overs.

Og hvis vi kigger på, hvad Guy Ritchie har kastet sig over nu, er sandsynligheden for at Sherlock Holmes 3 nok langt væk fra horisonten.

Han står nemlig klar til at instruere en ny tv-serie til Prime Video, som går under navnet Young Sherlock Holmes - ifølge Variety

Til at portrættere den unge Holmes har de hentet After-skuespilleren Hero Fiennes Tiffin - og hvis navnet klinger bekendt, så er han nevø til Ralph og Joseph Fiennes. 

 For nyligt har Ritchie og Tiffin arbejdet sammen på den nye film, The Ministry of Ungentlemanly Warfare.

Serien vil baseres på Andy Lanes romanserie og følger en udvikling af karakteren, der giver indsigt i, hvordan mesterdetektiven nåede det punkt i sit liv, vi kender ham bedst for. 

Den tager udgangspunkt i en 19-årig Sherlock, som bliver involveret i et mord på Oxford-universitetet - her skal han med sin første sag nogensinde forsøge at finde sin rette plads i hierarkiet. 

Det vides endnu ikke, hvornår serien får premiere - men den vil komme i otte afsnit.

Stay tuned!

ANNONCE
Del

Seneste nyt