Guns N' Roses
Endnu engang nyt fra Guns N´ Roses, og endnu engang er det IKKE den lææææænge ventede NYE plade.
Nu er jeg af den opfattelse at en Elvis greatest hits, eller en Beatles greatest hits er fint og faktisk helt i orden da den pågældende kunstner nok ikke smider nyt materiale på gaden sådan lige indenfor de næste par år, og det kan faktisk være ret lækkert at have samlet alle de feeeede tracks på en skive frem for at man skal skifte cd konstant for at høre de sange man vil. At branchen så har gjort greatest hits til en regel frem for undtagelsen, er så til gengæld mere bop bop.
Jeg mener, Backstreet Boys greatest hits f.eks, de er jo stadigvæk aktive (indspiller i øvrigt nyt album lige pt.) så hvorfor ikke vente ?
Jeg mener, Backstreet Boys greatest hits f.eks, de er jo stadigvæk aktive (indspiller i øvrigt nyt album lige pt.) så hvorfor ikke vente ?
Når det er sagt så er der da undtagelser, Guns N" Roses er nok i virkeligheden et glimrende eksempel. Bandet har godt nok arbejdet på deres næste udspil (kaldet Chinese Democrazy) i de sidste 7-8 år (mindst !) men der er vist ikke mange der tror på at det album rent faktisk ser dagens lys. At bandet så er flået i stykker og i dag kun indeholder 1 originalt medlem, nemlig mister front-skriger W. Axl Rose gør ikke argumentet dårligere. Guns N" Roses ER historie så det er faktisk på tide med et greatest hits.
Hvordan er den så, den greatest hits ?
Den er faktisk god, men dog med forbehold, det kommer jeg tilbage til senere. Pladen er en hitparade i sleezy-hard rock som de færreste bands kan matche. Den vrede og aggressive "Welcome to the jungle" åbner naturligvis ballet og man er straks opmærksom på at det her engang var verdens største rockband. Dem der husker GN"R behøver jeg ikke at belære med titler, men til dem der enten ikke har været med på Axl & Slash bølgen, kan jeg da nævne "Don"t Cry", "November Rain" og den fantastiske akustiske "Patience". Indrømmet det var til tøserne, til mændene kan jeg nævne førnævnte "Welcome...", meeeen "You Could Be Mine" og deres karakteristiske coverversion af "Knockin" On Heavens Door" holder altså i den grad stadigvæk.
Guns N" Roses har i deres tid solgt i omegnen af 80.000.000 plader. Langt største delen med deres (uden tvivl bedste) debut "Appetite for destruction" hvor ca. 30.000.000 indtil videre er solgt. Og det er faktisk problemet for denne greatest hits skive. Der er kun 3 numre fra Appetite. Nemlig de 2 første "Welcome...", "Sweet Child O" Mine" og så nr. 4 "Paradise City". Nu var GN"R så meget andet end deres halv-bløde hits, hvor fanden er "Mr. Brownstone" med dens eminente funky groove, og hvor er den paranoide "Out To Get Me" ???
Sådan kunne jeg faktisk blive ved, at de originale medlemmer af GN"R sagsøgte pladeselskabet optil udgivelsen pga. "manglende indflydelse" virker måske slet ikke så tosset endda.
Bandet fik godt nok ikke medhold i et fogedforbud, så pladen er jo på gaden, men det er tydeligt at cd"en er samlet af pladeselskabet og ikke bandet selv.
Set sådan lidt firkantet, så er "Appetite for destruction" repræsenteret med 3 sange.
"Lies" med kun "Patience".
"Use Your Illusion 1 & 2" med 7 sange.
"The Spaghetti Incident" med 2.
Og så til sidst deres kedeligste nummer til dato, nemlig deres cover version af det gamle Rolling Stone nummer "Sympathy for the devil" fra soundtracket til Tom Cruise filmen "Interview with a wampire".
Det er altså meget muligt at Use Your Illusion pladerne debuterede på 1 og 2 pladsen på den amerikanske Billboard hitliste, men mange (inkl. Bandet selv) vil med garanti give mig ret i at essensen af Guns N" Roses skal findes på debut pladen, og så er 3 numre fandme ikke nok.
Heldigvis for pladeselskabet så har GN"R lavet så mange hits at den nok skal sælge millioner af plader verden rundt, men det er sgu lidt bekymrende at især den nye generation skal introduceres til GN"R med deres ballader frem for det de (især live, når de altså endelig kom på scenen) stod for.
Nemlig good old dirty rock n" roll.
Men hvorfor de stoppede ved 14 sange er mig ubegribeligt da man med 20 kunne have slukket min tørst for både de bløde ballader men i den grad også tørsten for beskidt svingende rock, men sådan skulle det altså ikke være (denne gang!?).
Så alt i alt en greatest hits der fortjener sin plads ved siden af Nirvana, Led Zeppelin, Rolling Stones og ja, alle de andre klassiske greatest hits plader, men altså samtidig også en der kunne have været eminent, istedet for denne "kun" rigtig gode version.
Hvordan er den så, den greatest hits ?
Den er faktisk god, men dog med forbehold, det kommer jeg tilbage til senere. Pladen er en hitparade i sleezy-hard rock som de færreste bands kan matche. Den vrede og aggressive "Welcome to the jungle" åbner naturligvis ballet og man er straks opmærksom på at det her engang var verdens største rockband. Dem der husker GN"R behøver jeg ikke at belære med titler, men til dem der enten ikke har været med på Axl & Slash bølgen, kan jeg da nævne "Don"t Cry", "November Rain" og den fantastiske akustiske "Patience". Indrømmet det var til tøserne, til mændene kan jeg nævne førnævnte "Welcome...", meeeen "You Could Be Mine" og deres karakteristiske coverversion af "Knockin" On Heavens Door" holder altså i den grad stadigvæk.
Guns N" Roses har i deres tid solgt i omegnen af 80.000.000 plader. Langt største delen med deres (uden tvivl bedste) debut "Appetite for destruction" hvor ca. 30.000.000 indtil videre er solgt. Og det er faktisk problemet for denne greatest hits skive. Der er kun 3 numre fra Appetite. Nemlig de 2 første "Welcome...", "Sweet Child O" Mine" og så nr. 4 "Paradise City". Nu var GN"R så meget andet end deres halv-bløde hits, hvor fanden er "Mr. Brownstone" med dens eminente funky groove, og hvor er den paranoide "Out To Get Me" ???
Sådan kunne jeg faktisk blive ved, at de originale medlemmer af GN"R sagsøgte pladeselskabet optil udgivelsen pga. "manglende indflydelse" virker måske slet ikke så tosset endda.
Bandet fik godt nok ikke medhold i et fogedforbud, så pladen er jo på gaden, men det er tydeligt at cd"en er samlet af pladeselskabet og ikke bandet selv.
Set sådan lidt firkantet, så er "Appetite for destruction" repræsenteret med 3 sange.
"Lies" med kun "Patience".
"Use Your Illusion 1 & 2" med 7 sange.
"The Spaghetti Incident" med 2.
Og så til sidst deres kedeligste nummer til dato, nemlig deres cover version af det gamle Rolling Stone nummer "Sympathy for the devil" fra soundtracket til Tom Cruise filmen "Interview with a wampire".
Det er altså meget muligt at Use Your Illusion pladerne debuterede på 1 og 2 pladsen på den amerikanske Billboard hitliste, men mange (inkl. Bandet selv) vil med garanti give mig ret i at essensen af Guns N" Roses skal findes på debut pladen, og så er 3 numre fandme ikke nok.
Heldigvis for pladeselskabet så har GN"R lavet så mange hits at den nok skal sælge millioner af plader verden rundt, men det er sgu lidt bekymrende at især den nye generation skal introduceres til GN"R med deres ballader frem for det de (især live, når de altså endelig kom på scenen) stod for.
Nemlig good old dirty rock n" roll.
Men hvorfor de stoppede ved 14 sange er mig ubegribeligt da man med 20 kunne have slukket min tørst for både de bløde ballader men i den grad også tørsten for beskidt svingende rock, men sådan skulle det altså ikke være (denne gang!?).
Så alt i alt en greatest hits der fortjener sin plads ved siden af Nirvana, Led Zeppelin, Rolling Stones og ja, alle de andre klassiske greatest hits plader, men altså samtidig også en der kunne have været eminent, istedet for denne "kun" rigtig gode version.
