Connery

Guldmedaljevinder ved New Yorks Craft Beer Competition lanceres i Danmark

Brooklyn Bel Air Sour

Brooklyn Brewery er vendt hjem med en guldmedalje ved NYS Craft Beer Competition, og lancerer nu øllen i Danmark. 

Øllen Brooklyn Bel Air fik guldmedalje i kategorien: Kedel og Simple Sours. 

Brooklyns tilstedeværelse i Danmark er prominent, da Carlsberg sidder på distributionen i Europa, og derfor er vejen for en potentiel ny publikumsfavorit heller ikke lang. 

"Vi er virkelig stolte af Brooklyns brygmester Garrett Oliver og hans team for denne præstation. Guldmedaljen lander netop, som vi er ved at lancere Bel Air Sour i Danmark efter en god start på året," siger Nikolaj Birkerod Madsen, der er brand manager for Brooklyn Brewery i Danmark.

Ifølge Carlsbergs egne tal er salget af Brooklyn varianter steget med 88 procent i volumen i off-trade i de fire første måneder i året i forhold til samme periode sidste år.

"Den friske og syrlige smag der karakteriserer Brooklyn Bel Air Sour er ikke en smag, som man traditionelt forbinder med øl i Danmark, men det er en smag de fleste af os værdsætter i champagne, prosecco, margaritas og hvidvin - så vi har erfaret, at mange synes, at Brooklyn Bel Air Sour tilbyder et forfriskende alternativ til de mere klassiske øltyper. Jeg inviterer alle til at smage den syrlige Bel Air Sour derhjemme, indtil vi forhåbentligt kan nyde Garrets Olivers øl på caféer, barer og restauranter igen," siger Nikolaj Birkerod.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce