Connery

Guld på loftet: Din gamle Walkman kan være mange penge værd

Husker du dengang det var en anelse mere besværligt at skifte sange?

Kan du huske dengang man skulle huske sin Walkman til de lange bilture sydpå eller til mormor i Jylland? Det var dengang man ikke bare kunne tune ind på Spotify, og kunne høre lidt fra både Gilli og Kim Larsen. Inden streaming, iPods, CD'er og Mini-Disc, var der: Kassettebånd. Det var tider. 

Er du til gengæld en af dem, der aldrig smider noget ud, og stadig har gemt din Walkman? Så er der måske godt nyt.

Din gamle Walkman kan være flere tusinde kroner værd. 40 år efter lanceringen af Sony Walkman er den stadig eftertragtet. Sony, der opfandt Walkman, startede en revolution, som var med til at sætte musikken fri. Og selvom den opfindelse i dag for de fleste for længst er uddateret med fremkomsten af Itunes, Spotify og flere, så er Walkman(d)en stadig værdifuld.

I bogstaveligste forstand. Sådan lyder det fra Techeksperten John G i en artikel på DBA Guide

ANNONCE
Denne originale Sony Walkman TPS-L2 sælges på DBA til 2.000 kroner, selvom den ikke virker. Kilde - DBA Guide - Guld på loftet: Din gamle Walkman kan være mange penge værd Denne originale Sony Walkman TPS-L2 sælges på DBA til 2.000 kroner, selvom den ikke virker. Kilde - DBA Guide

Brugt Walkman listet til 15.000 kroner 

Finder du en Walkman på loftet, så kan den være mange penge værd. Sonys 40 år gamle, originale Walkman med modelnummeret TPS-L2 sælges for 2.000 - 4.000 kroner på bl.a. DBA. Og det er alene for afspilleren. Skal du have hovedtelefonerne med, så skal du give 2.000 kr. ekstra. Nogle har endda forsøgt at få op til 15.000 kroner for den gamle kassettebåndsafspiller.

Hvorfor er den pludselig så mange penge værd, når musikken er blevet så tilgængelig for os alle?

Det er der ikke en specifik årsag til. Men generelt er velholdt retro-elektronik eftertragtet hos samlere, som interesserer sig for den historiske udvikling.

Men ikke alle gamle Walkmen er penge værd. Sonys TPS-L2 Walkman er interessant, fordi den har et ikonisk design. Så har du sådan en liggende på loftet, så kan det være du skal overveje at sælge den til omkring 6.000 kr. på DBA. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce