Guideskolen
At rejse er at leve - at gå på guideskole er at leve livet!
Jeg tog den store beslutning, at spendere en mindre formue, og rejse til udlandet i 6 uger, for at uddanne mig som guide - en beslutning som på sigt vil ændre mit liv.
Da jeg kom hjem fra skolen og skulle forklare min familie, hvad det var jeg havde oplevet, var det utroligt svært at sætte ord på. Det at skulle forklare, hvad det vil sige at gå på guideskole, er nærmest umuligt. Det er ikke bare et ugeskema med en række opgaver, det at gå på guideskole er meget mere. Det er følelser, udfordringer, overraskelser, triumfer, venskaber og uforglemmelige øjeblikke.
Jeg vil prøve så godt jeg kan, i korte træk, at give en indsigt i hvad det vil sige at gå på guideskolen - men bær over med mig, det er utroligt svært, jeg aner slet ikke hvor jeg skal begynde!
På guideskolen foregår alt meget hurtigt. En normal dag starter normalt kl. 8.00 om morgenen og slutter gerne på den forkerte side af midnat. Typisk har man undervisning til kl. 19.00 om aftenen, hvis der da ikke lige er et aftenarrangement, gruppearbejde eller lektier som skal laves (den føste uge havde vi aften arrangementer hver aften). Så fritid er en by i Rusland.
Jeg har aldrig før haft så meget at se til, måske er det derfor, at jeg nu sidder tilbage med en mærkelig følse i maven af, at det hele er gået alt for hurtigt.
3 minutes of fame!
Den første dag på skolen er det lige på, hårdt og kontant. Man starter med at stille sig op på en scene med en mikrofon i hånden foran 70 fremmede mennesker og begynder så at snakke løs i 3 minutter om hvem man er - jeg skulle hilse og sige at folk var nervøse, inklusiv mig selv. Sådan har det været hele vejen igennem, vi er blevet presset til ting som vi aldrig havde turde tro på, at vi ville overkomme.
Den udvikling som alle har gennemgået siden den dag, hvor de stod foran denne skræmmende forsamling er helt utroligt - i dag er de fleste nærmest sceneliderlige!
Da jeg kom hjem fra skolen og skulle forklare min familie, hvad det var jeg havde oplevet, var det utroligt svært at sætte ord på. Det at skulle forklare, hvad det vil sige at gå på guideskole, er nærmest umuligt. Det er ikke bare et ugeskema med en række opgaver, det at gå på guideskole er meget mere. Det er følelser, udfordringer, overraskelser, triumfer, venskaber og uforglemmelige øjeblikke.
Jeg vil prøve så godt jeg kan, i korte træk, at give en indsigt i hvad det vil sige at gå på guideskolen - men bær over med mig, det er utroligt svært, jeg aner slet ikke hvor jeg skal begynde!
På guideskolen foregår alt meget hurtigt. En normal dag starter normalt kl. 8.00 om morgenen og slutter gerne på den forkerte side af midnat. Typisk har man undervisning til kl. 19.00 om aftenen, hvis der da ikke lige er et aftenarrangement, gruppearbejde eller lektier som skal laves (den føste uge havde vi aften arrangementer hver aften). Så fritid er en by i Rusland.
Jeg har aldrig før haft så meget at se til, måske er det derfor, at jeg nu sidder tilbage med en mærkelig følse i maven af, at det hele er gået alt for hurtigt.
3 minutes of fame!
Den første dag på skolen er det lige på, hårdt og kontant. Man starter med at stille sig op på en scene med en mikrofon i hånden foran 70 fremmede mennesker og begynder så at snakke løs i 3 minutter om hvem man er - jeg skulle hilse og sige at folk var nervøse, inklusiv mig selv. Sådan har det været hele vejen igennem, vi er blevet presset til ting som vi aldrig havde turde tro på, at vi ville overkomme.
Den udvikling som alle har gennemgået siden den dag, hvor de stod foran denne skræmmende forsamling er helt utroligt - i dag er de fleste nærmest sceneliderlige!
Jeg vil enormt gerne forklare hvad det er man lærer på skolen, men hvis jeg skulle skrive det hele, ville denne artikel fylde mere end hvad godt er.
Der er en skrøne som siger, at guider skal være lommepsykologer - og ja, den holder, vi har lært utroligt meget om mennesker og adfærd. Vi er blevet stillet de mest umulige og mærkværdige opgaver på de mærkeligste tidspunkter af døgnet. Blevet vækket kl. 4.00 om natten for at lave en informationsmappe, på trods af 30 minutters søvn. Vi har skulle sælge ubrugelige ting så som bordtennisbolde og karklude til tilfældige folk på gaden, og dog tjene over 200 euro! Hele tiden er vi blevet stresset, overrasket og på samme tid utroligt belært.
Friends forever
Da jeg tog afsted fra Danmark, havde jeg aldrig troet, at jeg skulle komme til at få sådanne nære forhold som jeg har i dag, efter blot at have kendt folk i så forholdsvis kort tid. Når man deler så mange indtryk og oplevelser, så intenst sammen, så knytter man nogle helt specielle bånd.
Jeg har aldrig været den store tuder, men kulminationen på hele dette forløb kom i lufthavnen, da vi skulle sige farvel for sidste gang - jeg brøl tudede, sammen med mine ligesindede. Det var både af glæde og sorg over, at dette var sidste gang, jeg havde alle disse pragtfulde mennesker sammen igen.
Nu sidder jeg som skiguide, bare en uge efter at være kommet hjem fra skolen. Alt er virkelig gået hurtigt - og jeg kan slet ikke fatte at dette eventyr startede for blot 2 måneder siden. Nu er det første kapital i min kommende karriere som guide overstået, og et nyt kan begynde.
Denne tid på guideskolen har været den bedste i mit liv, og det er noget som alle burde opleve - havde jeg chancen, gjorde jeg det gerne igen og igen!
Service & Co.
Der er en skrøne som siger, at guider skal være lommepsykologer - og ja, den holder, vi har lært utroligt meget om mennesker og adfærd. Vi er blevet stillet de mest umulige og mærkværdige opgaver på de mærkeligste tidspunkter af døgnet. Blevet vækket kl. 4.00 om natten for at lave en informationsmappe, på trods af 30 minutters søvn. Vi har skulle sælge ubrugelige ting så som bordtennisbolde og karklude til tilfældige folk på gaden, og dog tjene over 200 euro! Hele tiden er vi blevet stresset, overrasket og på samme tid utroligt belært.
Friends forever
Da jeg tog afsted fra Danmark, havde jeg aldrig troet, at jeg skulle komme til at få sådanne nære forhold som jeg har i dag, efter blot at have kendt folk i så forholdsvis kort tid. Når man deler så mange indtryk og oplevelser, så intenst sammen, så knytter man nogle helt specielle bånd.
Jeg har aldrig været den store tuder, men kulminationen på hele dette forløb kom i lufthavnen, da vi skulle sige farvel for sidste gang - jeg brøl tudede, sammen med mine ligesindede. Det var både af glæde og sorg over, at dette var sidste gang, jeg havde alle disse pragtfulde mennesker sammen igen.
Nu sidder jeg som skiguide, bare en uge efter at være kommet hjem fra skolen. Alt er virkelig gået hurtigt - og jeg kan slet ikke fatte at dette eventyr startede for blot 2 måneder siden. Nu er det første kapital i min kommende karriere som guide overstået, og et nyt kan begynde.
Denne tid på guideskolen har været den bedste i mit liv, og det er noget som alle burde opleve - havde jeg chancen, gjorde jeg det gerne igen og igen!
Service & Co.
