Guide oplevelser
Det bedste fra mit liv som guide.
Efter sæsonen sluttede i Rumænien var jeg et hurtigt smut forbi Sunny Beach i Bulgarien, her skulle jeg hjælpe det enorme team på 25 guider med at lukke sæsonen. Det var sjovt at prøve noget anderledes. Sunny Beach er en stor ond maskine, som dagligt byder på mærkelige og skæve oplevelser.
Vi har over 100 hoteller og 4.000 gæster om ugen. Det er altså et perfekt grundlag for mærkelige oplevelser. Jeg kan i flæng nævne: selvmordsforsøg, skudveksling, voldtægt, psykisk syge mennesker, bortførelser og andet gøgl. Disse mørke sider bliver selvfølgelig elimineret af de mere positive ting ved livet som guide, f.eks. verdens bedste kollegaer, fede fester, ubeskrivelige naturoplevelser, søde, mærkelige og sjove gæster - ja, jeg kunne blive ved!
Jeg var bare 3 uger i Bulgarien, og efter mit ophold her, var det planen at jeg skulle forbi endnu en destination over vinteren, for bagefter at tage til Østrig og stå på ski i vintersæsonen som starter til januar.
Mit kære selskab foreslog mig, at jeg kunne tage tilbage til Sharm el Sheikh, for at hjælpe med at få godt gang i den nye vintersæson. Det var perfekt timing, jeg kunne komme hjem lige inden jul og så af sted igen efter nytår.
Nu vil jeg ikke skrive alt for meget om hvordan mine uoverskuelige planer ser ud i min "guidekalender". Nej, jeg vil hellere bruge min og Jeres tid på at fortælle lidt om alle de mærkelige og sjove ting, som jeg indtil nu har oplevet som guide.
Derfor vil jeg benytte denne strålende lejlighed til at starte en serie med guideoplevelser. Skal man have røverhistorier, ja, så skal man snakke med en guide. Så nu, mine kære venner vil jeg præsentere toppen af poppen, Crème de la Crème, røverhistoriernes superliga:
Guideoplevelser del 1.
Vi har over 100 hoteller og 4.000 gæster om ugen. Det er altså et perfekt grundlag for mærkelige oplevelser. Jeg kan i flæng nævne: selvmordsforsøg, skudveksling, voldtægt, psykisk syge mennesker, bortførelser og andet gøgl. Disse mørke sider bliver selvfølgelig elimineret af de mere positive ting ved livet som guide, f.eks. verdens bedste kollegaer, fede fester, ubeskrivelige naturoplevelser, søde, mærkelige og sjove gæster - ja, jeg kunne blive ved!
Jeg var bare 3 uger i Bulgarien, og efter mit ophold her, var det planen at jeg skulle forbi endnu en destination over vinteren, for bagefter at tage til Østrig og stå på ski i vintersæsonen som starter til januar.
Mit kære selskab foreslog mig, at jeg kunne tage tilbage til Sharm el Sheikh, for at hjælpe med at få godt gang i den nye vintersæson. Det var perfekt timing, jeg kunne komme hjem lige inden jul og så af sted igen efter nytår.
Nu vil jeg ikke skrive alt for meget om hvordan mine uoverskuelige planer ser ud i min "guidekalender". Nej, jeg vil hellere bruge min og Jeres tid på at fortælle lidt om alle de mærkelige og sjove ting, som jeg indtil nu har oplevet som guide.
Derfor vil jeg benytte denne strålende lejlighed til at starte en serie med guideoplevelser. Skal man have røverhistorier, ja, så skal man snakke med en guide. Så nu, mine kære venner vil jeg præsentere toppen af poppen, Crème de la Crème, røverhistoriernes superliga:
Guideoplevelser del 1.
Teater ved Sphinxen.
Det var et glædeligt gensyn med Egypten, landet med alle kontrasterne. Lige meget hvor mange gange jeg rejser til Cairo bliver jeg sku lidt fascineret. Når jeg står ved foden af de enorme pyramider, og tænker på hvordan disse bygningsværker mon er blevet til, så bliver jeg helt svimmel. Det er noget som alle burde opleve mindst en gang i deres liv.
Der var dog en tur til Cairo som jeg aldrig kommer til at glemme. Turen hvor der var opført et norsk teaterstykke foran Sphinxen. Det norske teaterstykke "Per Gynt" af Ibsen, skulle spilles foran Sphinxen i Cairo og opføres af norsktalende skuespillere. Norge var selvfølgelig på den anden ende, og de norske medier havde skrevet, at dette var det største udenlandske samarbejde landet nogensinde havde været involveret i (red. sådan kan det jo gå når man ikke vil være med i EU)... Dette betød, at vi sendte en masse nordmænd til Cairo, som ville se pyramider og teater. Jeg havde fået æren for, at skulle køre denne 2 dags udflugt til kontrasternes by.
Udflugten forløb rigtig godt, og jeg fik i løbet af dagen opbygget en masse god spænding og momentum til vores udendørs teater som vi skulle besøge om aftenen. En af de ting som jeg syntes er fedt ved Cairo er Taxi. Det syntes alle gæster ikke - åbenbart. I Egypten findes der ikke rigtigt nogle trafikregler, andet end størst kører først, eller - sådan er det nogle gange.
Det kom som et glædeligt chok for gæsterne da jeg fortalte dem, at vi skulle tage den 45 minutterns lange køretur fra hotellet og ind til Sphinxen i taxi. Jeg mener jo, at den bedste måde at opleve en by på er at bruge den lokale transport - så jeg sendte bussen i karantæne og fik fat i 4 stk. egyptisk "Jalla taxi" som skulle transportere os til Sphinxen. Jeg beroligede gæsterne med, at jeg havde inddraget chaufførernes kørerlicenser, og at vi først skulle betale når vi tog hjem igen - på denne måde var vi sikre på, at de nu også ventede på os når vi skulle hjem igen.
Taxierne var arrangerede, og af sted mod Sphinxen kørte vi i Cairos natteliv. Jeg havde gjort det klart for taxichaufførerne at vi skulle køre i kortege... Men det er jo Egypten så det holdt ikke rigtigt, og efter 5 minutters kørsel var alle taxierne væk fra hinanden. Perfekt. Jeg forsøgte at spille cool og bevare pokerfjæset overfor gæsterne - sådan noget er jo ganske normalt, vi skulle nok komme frem i tide.
Vores taxi ankom som den første til Sphinxen, efter en herlig køretur gennem Cairo med alt hvad det indebærer af dytten, umotiverede baneskift og
Det var et glædeligt gensyn med Egypten, landet med alle kontrasterne. Lige meget hvor mange gange jeg rejser til Cairo bliver jeg sku lidt fascineret. Når jeg står ved foden af de enorme pyramider, og tænker på hvordan disse bygningsværker mon er blevet til, så bliver jeg helt svimmel. Det er noget som alle burde opleve mindst en gang i deres liv.
Der var dog en tur til Cairo som jeg aldrig kommer til at glemme. Turen hvor der var opført et norsk teaterstykke foran Sphinxen. Det norske teaterstykke "Per Gynt" af Ibsen, skulle spilles foran Sphinxen i Cairo og opføres af norsktalende skuespillere. Norge var selvfølgelig på den anden ende, og de norske medier havde skrevet, at dette var det største udenlandske samarbejde landet nogensinde havde været involveret i (red. sådan kan det jo gå når man ikke vil være med i EU)... Dette betød, at vi sendte en masse nordmænd til Cairo, som ville se pyramider og teater. Jeg havde fået æren for, at skulle køre denne 2 dags udflugt til kontrasternes by.
Udflugten forløb rigtig godt, og jeg fik i løbet af dagen opbygget en masse god spænding og momentum til vores udendørs teater som vi skulle besøge om aftenen. En af de ting som jeg syntes er fedt ved Cairo er Taxi. Det syntes alle gæster ikke - åbenbart. I Egypten findes der ikke rigtigt nogle trafikregler, andet end størst kører først, eller - sådan er det nogle gange.
Det kom som et glædeligt chok for gæsterne da jeg fortalte dem, at vi skulle tage den 45 minutterns lange køretur fra hotellet og ind til Sphinxen i taxi. Jeg mener jo, at den bedste måde at opleve en by på er at bruge den lokale transport - så jeg sendte bussen i karantæne og fik fat i 4 stk. egyptisk "Jalla taxi" som skulle transportere os til Sphinxen. Jeg beroligede gæsterne med, at jeg havde inddraget chaufførernes kørerlicenser, og at vi først skulle betale når vi tog hjem igen - på denne måde var vi sikre på, at de nu også ventede på os når vi skulle hjem igen.
Taxierne var arrangerede, og af sted mod Sphinxen kørte vi i Cairos natteliv. Jeg havde gjort det klart for taxichaufførerne at vi skulle køre i kortege... Men det er jo Egypten så det holdt ikke rigtigt, og efter 5 minutters kørsel var alle taxierne væk fra hinanden. Perfekt. Jeg forsøgte at spille cool og bevare pokerfjæset overfor gæsterne - sådan noget er jo ganske normalt, vi skulle nok komme frem i tide.
Vores taxi ankom som den første til Sphinxen, efter en herlig køretur gennem Cairo med alt hvad det indebærer af dytten, umotiverede baneskift og
Jeg begyndte at få mere og mere sved på panden for hvert minut der gik. Tanken om at have mistet nogle gæster i Cairo var ikke specielt tiltalende. Der bor 17 mio. mennesker, det er verdens 3. største by, hvad kunne dog gå galt...
Minutterne gik og der var snart ikke lang tid til at forestillingen skulle begynde. I takt med at vi blev mere og mere tidspressede, kom der flere og flere gæster til, hvilket gjorde det nærmest umuligt at overskue hvilken taxi de sidste ville komme med - hvis de kom.
Der var en lynche stemning i luften, gik noget galt ville det helt sikkert falde tilbage på mig, eftersom det var min ide at vi skulle køre med taxierne. Jeg trak tiden ud med at sende folk på toiletterne, snakkede lidt med de lokale og benyttede mig af de 10-20 ord som jeg kunne på arabisk - et desperat forsøg på lyde som om at jeg skam havde tjeck på det hele med taxierne.
Heldigvis ankom taxien i sidste øjeblik, og jeg kunne ånde lettet op. Med ro i sindet og en fornemmelse i maven af "hvad sagde jeg", kunne vi nyde en aften i selskab med prominente mennesker som Dronning Sonja og Suzanne Mubarak.
Minutterne gik og der var snart ikke lang tid til at forestillingen skulle begynde. I takt med at vi blev mere og mere tidspressede, kom der flere og flere gæster til, hvilket gjorde det nærmest umuligt at overskue hvilken taxi de sidste ville komme med - hvis de kom.
Der var en lynche stemning i luften, gik noget galt ville det helt sikkert falde tilbage på mig, eftersom det var min ide at vi skulle køre med taxierne. Jeg trak tiden ud med at sende folk på toiletterne, snakkede lidt med de lokale og benyttede mig af de 10-20 ord som jeg kunne på arabisk - et desperat forsøg på lyde som om at jeg skam havde tjeck på det hele med taxierne.
Heldigvis ankom taxien i sidste øjeblik, og jeg kunne ånde lettet op. Med ro i sindet og en fornemmelse i maven af "hvad sagde jeg", kunne vi nyde en aften i selskab med prominente mennesker som Dronning Sonja og Suzanne Mubarak.
