Connery

Guardians of the Galaxy Vol. 3 - pressekonference

Guardians of the Galaxy 3 er i biograferne og holdet bag fortæller blandt andet om deres yndlingsmusik og om, hvor meget de kommer til at savne universet.

For nyligt var skuespilleren Nathan Fillion vært ved en pressekonference, hvor blandt andre James Gunn, Kevin Feige og en række af stjernerne fra filmen var til stede og svarede på spørgsmål om den nye Guardians of the Galaxy film. Her er et uddrag af deres samtale.

ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures - Guardians of the Galaxy Vol. 3 - pressekonference Walt Disney Studios Motion Pictures

Da instruktøren James Gunn bliver spurgt om at se tilbage på det seneste årti med ”Guardians”, fortæller han, at han havde det godt med den første film, fordi han vidste at han skabte noget nyt og anderledes. Han nævner også, hvor meget han er vokset som menneske i løbet af de sidste ti år, især med støtte fra Marvels Kevin Feige.

James bemærker følgende, at han har lært at ansætte mennesker, der er positive, medfølende og venlige, hvilket gjorde hele processen med at lave disse film, til en mere behagelig oplevelse.

ANNONCE

Under pressemødet diskuterer paneldeltagerne også deres oplevelser på settet og deres forhold til hinanden. James Gunn fortalte, at hans bedste minder fra at være på set er, hvor han fjollede rundt sammen med Pom, Sean og Karen, mellem optagelserne.

Skuespillerne fortæller også om deres kærlighed til deres karakterer, og hvordan de er blevet knyttet til dem over tid.

ANNONCE

Chris Pratt ser tilbage på Peter Quills rejse fra den gæve helt, vi mødte i ”Guardians 1”. Han er ikke længere fyren der danser rundt hele tiden, men er snarere fortabt, efter bruddet med Gamora.

Pratt fortæller om en vidunderlig monolog som Batista har i filmen, der omhandler hvordan Quill er en fyr, der skal lære at svømme.

Han har hoppet fra liljeblad til liljeblad, kvinde til kvinde og forhold til forhold, hvilket Pratt mener at, det er en ret menneskelig tilstand. Quills rejse har været en søgen efter identitet og måske finder han den endeligt i denne film.

ANNONCE

Da samtalen falder på Kraglin, der spilles af James Gunns bror, Sean, filosoferer skuespilleren over, hvordan karakteren startede som et komisk relief, men med tiden har udviklet sig til en støttesøjle og en ansvarlig, go-to-fyr.

Han uddyber og forklarer, hvordan Kraglins rejse for at finde ud af, hvor han hører til, afspejler rollebesætningens egen rejse, og hvordan de alle føler sig som familie.

ANNONCE

En af de nye personer i Guardians-universet er Maria Bakalova (Borat). Hun fortæller om sin oplevelse med at spille rum-hunden Cosmo, og hvordan hun elsker karakterens skæve personlighed.  Hun forklarer hvordan hendes tilgang til rollen var at spille hunden som en hundehvalp med en masse energi. Hun er også glad for at hun fik lov til at være med på optagelserne og ikke blot skulle lægge stemme til karakteren.

ANNONCE

Will Poulter diskuterer sin rolle som Adam Warlock, og hvordan han følte sig beæret over at være en del af Guardians of the Galaxy franchisen. Han fortæller at han var meget nervøs til at starten med fordi han er så stor fan af franchisen, men at han følte sig meget velkommen.

ANNONCE

En anden ny i castet er Chukwudi Iwuji, der spiller hovedskurken i den nye film, fortæller om sin erfaring med at spille High Evolutionary, og hvor meget han nød at arbejde med de øvrige skuespillere og ikke mindst med James Gunn.

Chukwudi Iwuji fortæller også om, hvordan han forberedte sig til sin rolle ved at lytte til klassisk musik og finde inspiration fra litteraturen, hvilket leder samtalen over i, hvordan soundtrackene til de to foregående film, begge er blevet kæmpe hits, som har genoplivet flere af kunsternes karriere og Nathan spørger James, hvordan han vælger sangene til filmene.

ANNONCE

James svarer, at han skriver musikken ind i manuskriptet og nogle gange ændrer det senere, alt efter hvad der passer til scenen. Han vælger også sange, der vil være populære og nyder at snige nogle af sine yndlingsbands ind i mikset. James forklarer hvordan han kæmpede med at vælge musikken til "Guardians 3", fordi han har så mange muligheder at vælge imellem, nu hvor Peter Quill blev givet en Zune mp3 afspiller i slutningen af ”Guardians 2”.

ANNONCE

Nathan spørger Karen Gillan om hun har nogle ”guilty pleasures” når det kommer til musik. Karen afslører, at hun elsker Britney Spears' "Toxic", mens Sean bekender sin beundring for Barry Gibbs arbejde med kvindelige vokalister i 70'erne. Maria indrømmer at hun har en forkærlighed for estisk Trap-musik fra en kunstner ved navn Tommy Cash, mens Will nævner S Club 7. James bekender sin kærlighed Hanson-brødrenes 90’er ørehænger "Mm-Bop", samt "Love Plus One" af Haircut 100. Kevin Feige fortæller at han ynder at lytte til temamusikken fra "The Price is Right", et populært tv-show fra 1970'erne.

ANNONCE

Pressekonferencen sluttes med spørgsmål fra publikum, som omfatter spørgsmål om filmens plot og hvordan karaktererne har udviklet sig. Paneldeltagerne deler deres begejstring for af Guardians of the Galaxy Vol. 3 og alle er enige om, hvor meget de nød at være en del af filmserien.

ANNONCE

Guardians of the Galaxy Vol. 3 er I biograferne netop nu og er allerede på blot en uge, blevet en kæmpe succes. James Gunn udtalte forleden at en fjerde film ikke er utænkeligt.

Hvad mener du? Er ”Guardian 3” den perfekte afslutning på historien eller vil du gerne se mere til de kiksede superhelte?

ANNONCE
Guardians of the Galaxy Vol. 3 - Trailer
Del

Seneste nyt