Connery

GTA IV hurtigst sælgende

Det nye GTA IV har slået alle eksisterende rekorder for salg af spil. Læs videre for at se hvad rekorden indebærer

Det nye GTA (Grand Theft Auto) IV fra producenten Rockstar Games har slået alle eksisterende rekorder for salg af spil. Læs her hvor meget de egentligt har fået solgt for at bryde rekorden så hurtigt efter lanceringen.

GTA IV hurtigst sælgende
De vidste det nok godt i forvejen, folkene fra Rockstar Games. De vidste at deres nye spil Grand Theft Auto (GTA) IV ville være et spil der ville sælge godt, ikke mindst grundet deres gode salg med de tidligere udgivelser i serien. Men de havde måske ikke regnet med SÅ gode salgstal som de har fået, og som slår alle rekorder der tidligere har været præsteret.

Tidligere har spil som Medal of Honour og senest Halo 3 været ganske gode sællerter, som virkeligt kunne få langet nogle enheder over disken. Sidstnævnte fik solgt for 300 millioner Dollars alene den første uge. Men tallene som Rockstar Games har været ude med er virkeligt et kapitel for sig.

Alene første dag blev der solgt 3,6 millioner eksemplarer af GTA IV, som svarer til 310 millioner Dollars. Med andre ord blev der på release-dagen solgt lige så mange eksemplarer af GTA IV, som der blev solgt af Halo 3 i hele dens første uge. Derudover siger tallene fra Rockstar Games, at premiereugen genererede salg for 500 millioner dollars, og i alt 6 millioner enheder blev langet over disken.
ANNONCE
GTA IV hurtigst sælgende
Det er selvsagt meget store salgstal, og det tyder dermed på at GTA IV for alvor bliver DET store spil anno 2008.

GTA IV tilbyder udover en meget interessant singleplayer-del også en online-del, hvor man kan spille op til 16 spillere mod hinanden. Spillet har allerede fået voldsomt gode roser fra alverdens anmelder-sites.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce