Gaming
GTA 6-fans diskuterer allerede kortet: Skal hele Vice City være åbent fra start?
Progress-åbning eller åben fra start?
Ventetiden på GTA 6 begynder efterhånden at få fans til at analysere alt mellem himmel og jord.
Mens nogle holder øje med Rockstar Games’ kontorer i håb om at spotte tegn på nye trailere eller kommende pre-orders, er andre begyndt at diskutere noget helt andet: Hvordan skal spillets gigantiske kort egentlig låses op?
Skal alt være åbent fra første minut?
På Reddit er der lige nu stor debat om, hvorvidt hele GTA 6-kortet bør være frit tilgængeligt fra starten, eller om nye områder gradvist skal åbnes, efterhånden som historien udvikler sig.
Nogle spillere ønsker total frihed fra første sekund.
Andre mener, at det vil være mere spændende at opdage nye dele af Vice City og de omkringliggende områder i takt med spillets fortælling.
Argumentet er, at et gradvist åbnet kort giver en bedre følelse af eventyr og progression, fremfor at man kan besøge alt på én gang.
Læs også:
Lucia-teorien lever videre
En af de mest populære fan-teorier handler om hovedpersonen Lucia.
I de første trailere ses hun blandt andet med en elektronisk fodlænke efter sin tid i fængsel, og mange fans tror derfor, at Rockstar kan bruge netop den detalje som en naturlig forklaring på, hvorfor visse områder af kortet er utilgængelige i begyndelsen.
Teorien går på, at Lucia risikerer at blive efterlyst eller anholdt, hvis hun bevæger sig uden for et bestemt område, indtil historien når et punkt, hvor begrænsningerne fjernes.
Det ville være en forholdsvis elegant måde at styre spillerens udforskning på uden at bruge usynlige mure eller kunstige barrierer.
Marketingmaskinen er snart klar
Indtil videre har Rockstar stadig ikke åbnet for forudbestillinger eller afsløret en tredje trailer.
Take-Two-chef Strauss Zelnick har dog tidligere meldt ud, at den store markedsføring først for alvor går i gang hen over sommeren, så fans håber fortsat, at der snart sker noget.
Indtil da må GTA-folket nøjes med at diskutere kortdesign, fan-teorier og analysere hvert eneste sekund af de trailere, der allerede er ude.
GTA 6 udkommer efter planen den 26. maj 2027 til PlayStation 5 og Xbox Series X/S.
Læs også: