Connery

Grinderman - Grinderman

Den dystre rocks mester Nick Cave giver slip på forventningens lænker med et udemærket album til følge.

2 ud af 6 stjerner
Grinderman - Grinderman
Nick Cave plejer at udfolde sin musik i konstellationen "Nick Cave & The Bad Seeds", og det er da også sammen med tre medlemmer af den gruppe, at Cave nu har søsat Grinderman som sideprojekt, mens han arbejder på næste album med The Bad Seeds. Behovet for fri musikalsk leg under pseudonym er naturligt; særligt når man som Nick Cave har en lang og glorværdig karriere bag sig og senest har udgivet et suverænt karriereopsummerende livealbum, der kun svært lader sig overgå. Det er dog ikke altid, resultatet af den frie leg er interessant for andre end gruppen selv og måske en håndfuld inkarnerede fans. Det var den bekymring jeg sad med, da jeg satte Grinderman på anlægget, men heldigvis blev den gjort til skamme; Grinderman har udstukket en klar retning for musikken, som med held afviger fra Caves seneste udgivelser under eget navn.

Hvor Nick Cave de seneste år med stort held har iscenesat sig selv som rock-prædikant gennem storladne og inderlige fortællinger, satser Grinderman på at dykke ned i den underliggende kilde af blues-punk-energi. Den kommer klarest til udtryk på første halvdel af albummet, hvor lyrikken til tider halter, men hvor der til gengæld kompenseres med helt store vokale og instrumentale energiudladninger. Ud fra lyrikken at dømme er det seksuelle frustrationer og desillusioneret kærlighed, der driver energien i en sådan grad, at der næsten er tale om et temaalbum. Henimod slutningen af albummet breder det sig dog tematisk ud, og det er her, Cave viser, at han ikke har glemt, hvordan man skriver meningsfulde sange; smukke Man In the Moon og Love Bomb er klare højdepunkter.

På trods af højdepunkterne er det dog energien og lidenskaben i Caves vokal, der driver værket, og det er på grund af det ujævne lyriske materiale, at jeg ikke kan give Grinderman mere end fire stjerner. Albummet er klart anbefalelsesværdigt, men har du endnu ikke stiftet bekendtskab med Nick Cave er The Abattoir Blues Tour et langt bedre sted at starte.   Bemærk at de fire stjerner udelukkende er baseret på musikken. Coveret er kønt, men cd'en er svær at få fat på, og den er ubehjælpsomt pakket i en papirlomme. Der medfølger desuden ikke noget teksthæfte, billeder eller andet guf. I en tid hvor musikken er let tilgængelig til digital download, burde man kunne forvente mere af cd-versionen.

Tracklisting:
01.
Get It On
02.
No Pussy Blues
03.
Electric Alice
04.
Grinderman
05.
Depth Charge Ethel
06. Go Tell The Women
07.
(I Don't Need You To) Set Me Free
08.
Honey Bee (Let's Fly To Mars)
09.
Man In The Moon
10.
When My Love Comes Down
11.
Love Bomb
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce