Connery

Grimsby [Anmeldelse]

Manden der inde i Ali G, Borat og Bruno er tilbage med en ny kuleskør karakter.

2 ud af 6 stjerner
Grimsby - Trailer
United International Pictures - Grimsby [Anmeldelse] United International Pictures

O Brother, Where Art Thou?

Som børn var Carl ”Nobby” Butcher (Sacha Baron Cohen) og hans lillebror Sebastian (Mark Strong) uadskillelige. De er vokset op i arbejderklasse-byen Grimsby også kendt som Englands røvhul og svor, at de aldrig ville forlade hinandens side. Men da deres forældre dør, kommer de på børnehjem og en dag sker det uundgåelige, at den ene af dem bliver adopteret og brødrene mister kontakten. 28 år senere finder ”Nobby” dog atter sin bror, der viser sig at være hemmelig agent for MI6. De to kunne ikke være mere forskellige. ”Nobby”, der er blevet i Grimsby, er en typisk fedladen fodboldfan, arbejdsløs og socialbedrager, mens Sebastian, der er opvokset hos en overklassefamilie, har en stærk karakter, en velfungerende hjerne og en fedtprocent på 8.

ANNONCE
United International Pictures - Grimsby [Anmeldelse] United International Pictures

Familiens nossefår

Det er derfor stærkt imod Sebastians vilje, at han er nødsaget til at skjule sig fra MI6 efter en misforståelse, der har sat ham på deres "10 Most Wanted"-liste og dermed skal tilbringe tid sammen med sin håbløse bror, der ikke ejer skyggen af pli eller situationsfornemmelse.

ANNONCE
United International Pictures - Grimsby [Anmeldelse] United International Pictures

Elefantsæd og bæ-jokes

Sacha Baron Cohen står selv bag manuskriptet, der ikke kan have taget ham lang tid at skrive. Filmen har kun meget få velfungerende jokes. Humoren er konstant under bæltestedet og pinligt pubertær. Bedst er en scene, hvor de to brødre gemmer sig fra lejemordere i en hunelefant, der er i løbetid. Det giver udtrykket ”bukake” en helt ny betydning skulle jeg hilse og sige.

ANNONCE
United International Pictures - Grimsby [Anmeldelse] United International Pictures

A Grim Affair

Der er med andre ord langt fra den geniale samfundssatire i Borat og ligeledes skarpe Brüno til banaliteterne i Grimsby, der nærmere læner sig op ad Cohens mislykkede The Dictator. Grimsby taler til især den britiske arbejderklasse, til vennerne nede fra pubben og hooliganerne fra fodboldstadionet. På den måde følger Cohen blot sin velkendte opskrift ved at pege fingre af en kultur eller et socialt samfundslag, men denne gang virker det knap så kærligt eller morsomt for den sags skyld.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 100%

Teknisk information:

Original titel: Grimsby

Land: UK/Australien, 2016

Instruktør: Louis Leterrier

Medv.: Sacha Baron Cohen, Mark Strong, Isla Fisher, Rebel Wilson, Penélope Cruz, Ian McShane, Annabelle Wallis og Gabourey Sidibe

Genre: Action/Komedie

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital/DTS

Spilletid: 83 min

Dansk bio premiere: 10. marts 2016

Distributør: United International Pictures

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce