Musik
Grime lever i bedste velgående med Stormzys nye album
Heavy is the Head er ude nu
Stormzy lever pt. på toppen af den britiske grime-scene, og har med årene udviklet sig i en sådan grad, at han ser ud til at være den kunstner, der får alvor får den britiske rapstil ud i på den internationale scene.
Det er blot fire år siden, at han brød stort igennem i England med singlen 'Shut Up', og siden da har han ikke lagt på den lade side – heller ikke i Danmark, hvor han de seneste år, har gæstet Roskilde op til flere gange, med fantastiske anmeldelser til følge.
I dag, den 13. december 2019, er han ude med sit 2. studiealbum 'Heavy is the head', der allerede har affødt de succesfulde single-udspil: Crown, Vossi Bop, Wiley Flow, og Ed Sheeran-featuren Own It.
Men resten af pladen er også et mindeværdigt bekendtskab, og mens han af og til trækker på de mere grandiøse og dybsindige tekster og kompositioner, som i 'Crown', er der stadig en pissed off party-knægt gemt i ham.
Udgivelsen af 'Heavy is the head', sker paradoksalt nok samme dag, som englænderne har stemt Boris Johnson i regeringen endnu en gang.
Stormzy har ikke givet meget for den konservative politiker, og har i flere tilfælde ytret sin mening om ham.
Senest den 25. november, viste Stormzy sin store inflydelse på de unge vælgere, da han skrev på instagram, at Johnson var en ondskabsfuld mand, og opfordrede alle hans britiske følgere, til at registrere sig som stemmere til valget – uanset hvem de ville stemme på.
Det førte til en stigning på 236% antallet af registrerede stemmer, den efterfølgende dag. 366.000 valgte at registrere sig den mandag, og ifølge det offentlige britiske site, var 150.000 af de registrerede, unge voksne under 25 år. Sådan lyder det fra avisen The Independent.
Et power-move, der dog ikke resulterede i et mere venstreorienteret magtskifte i det britiske.
Dagen inden udgivelsen af det nye album, udgav Stormzy også den eksplosive musikvideo til nummeret Audacity, som du kan se her:
Stormzy – Audacity