Musik
Green Day langer ud efter Trump med alternativ sangtekst under Coachella
Under bandets mest ikoniske nummer ændrede forsanger Billie Joe Armstrong en velkendt linje.
Green Day gik ikke på kompromis, da de lørdag aften indtog scenen på Coachella.
Som hovednavn på festivalens anden dag leverede de ikke bare hits, de leverede også en tydelig politisk markering.
Og som altid var det American Idiot, der blev brugt som våben.
Stikpille til Trump
Under bandets mest ikoniske nummer, der har over en milliard afspilninger på Spotify, ændrede forsanger Billie Joe Armstrong en velkendt linje.
Hvor teksten normalt lyder “I’m not a part of a redneck agenda”, fik publikum i Californien i stedet serveret: “I’m not a part of the MAGA agenda.”
Et direkte stik mod Donald Trump og hans bevægelse. Armstrong har tidligere luftet sin utilfredshed med Trump på en turné i Australien, men det var første gang, han gjorde det så klart og tydeligt på amerikansk jord, og endda i hjemstaten Californien, hvor både han og bassist Mike Dirnt stammer fra.
Punk med en dagsorden
Men det stoppede ikke med Trump.
Under Jesus of Suburbia rettede Armstrong også blikket mod verdenssituationen og konflikten i Mellemøsten.
Her blev linjen “Runnin’ away from pain when you’ve been victimized” omskrevet til: “Runnin’ away from pain, like the kids from Palestine.”
Det er ikke første gang, Green Day ændrer deres tekster for at kommentere aktuelle begivenheder.
Sidste måned, efter JD Vance kritiserede Ukraines præsident Zelenskyj i Det Hvide Hus, ændrede Armstrong linjen “Am I r*****ed, or am I just overjoyed?” til
“Am I r*****ed, or am I just JD Vance?”
Reaktionerne på sociale medier var, som altid, blandede. Nogle roste bandet for at holde fast i sin politiske kant. “
Dette er ægte punk, der vil have fred,” skrev én.
Andre mente, det hele var blevet lidt for meget:
“Trættende. Hvorfor er de stadig i landet? Jeg troede, de ville rejse.”