Connery

Gratis film i Kongens have den 31. juli

CINEMATEKET kickstarter den nye sæson i Kongens Have med syret sci-fi nyklassiker af David Bowies søn Duncan Jones.

Liberty Films UK - Gratis film i Kongens have den 31. juli Liberty Films UK

Cinemateket slår dørene op til en ny sæson den 1. august. Men allerede dagen før, tirsdag den 31. juli, bliver der tændt for to sprængfyldte filmraketter med knitrende opvarmning. En aften med live-electronica og to langtidsholdbare rumrejser på film – tilmed i fuldmåneskær. Der er fri entré.


18:00 ELECTRONICA-CHILL

Inden aftenens filmprogram begynder, kan publikum læne sig tilbage i græsset og lade fødderne vippe til sprøde dub-beats, knitrende spacestemninger og sommerlig electronica.


21:45 REJSEN TIL MÅNEN – MED NYT SOUNDTRACK AF AIR

Pionérfilm inden for special effects lavet af franske Georges Méliès – for 110 år siden! (Filmen hyldes bl.a. i Martin Scorseses ’Hugo’). Vi viser klassikeren i den restaurerede version, som havde premiere i Cannes sidste år - med nyt soundtrack af den franske gruppe Air.


22:00 MOON – SYRET SCI-FI-NYKLASSIKER

Duncan Jones – søn af Mr. Spaceman himself, David Bowie – bragede igennem med den ekvilibristisk iscenesatte sci-fi-film ’Moon’ i 2010. Med sin isnende paranoia og drømmeagtige uforudsigelighed ligger den lysår fra Star Wars og Star Treks ramasjang og eskapisme.

ANNONCE
Star-Film - Gratis film i Kongens have den 31. juli Star-Film
Sam (Sam Rockwell) har næsten udført sin ensomme mission med tre års ophold på en månestation, da han på en af sine inspektionsture bliver slået bevidstløs. Da han vågner op, er han ikke længere alene i sin vakuum-indpakkede verden ...!
 
”Et fremragende eksempel på, hvad den sjældent udforskede genre hard science fiction har at byde på,” jublede den amerikanske forfatter og anmelder Roger Ebert. De danske kritikere var enige: ”Sæt kurs mod Duncan Jones’ version af månen, mens den endnu kan ses på asteroiden Danmark,” skrev Jyllands-Posten i sin femstjernede anmeldelse. ”Et helt særegent univers,” bekendtgjorde Politiken og kvitterede med fem hjerter.
 
Tid: 31. juli fra kl. 18.00.

Fri entré. 

Sted: Kongens Have, København K. Mad og drikkevarer kan købes, men må også gerne medbringes.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce