Gran Turismo er på vej til Playstation 4!
Det legendariske bilspils-franchise kommer endelig til den nye konsol-generation
Gran Turismo-serien er god til at lade folk vente, det er også tilfældet i den seneste konsolgeneration, men på PlayStations pressekonference her til aften, er sløret endelig blevet løftet, en lille smule, for næste udgave af racing-serien.
Det kommende spil er ikke en direkte GT7, til gengæld er det blevet døbt GT Sport, og det er den første i serien af dedikerede racing-simulatorer. Titelbilen har vi allerede haft et lille smugkig på, det er nemlig den sindssyge Bugatti Vision Gran Turismo (Se den her), men nu har vi altså også fået serveret en lille teaser-trailer fra det kommende spil.
GT Sport er klar til at gå i offentlig beta, i begyndelsen af næste år, men en officiel udgivelsesdatoer endnu ikke fastlagt.
GT Sport er bare en, af hele 22 nye spiltitler, som Playstation havde med på pressekonferencen - og hvis ikke du kan vente på vores fremhævede højdepunkter, har du mulighed for at se hele den to timer lange konference lige her!