Grace - Legacy Edition
Det kan umuligt blive bedre!
Den første af disse artikler behandler de længe ventede "Legacy Editions" af tidligere Jeff Buckley-skiver. Vi starter med genudgivelsen af hr. Buckley"s eneste udgivne, færdige studiealbum Grace
Da ti-årsdagen for det epokegørende og fantastiske album "Grace" oprandt, blev dette fejret med manér fra amerikanske Columbia Records. 10-årsdagen for skiven, blev nemlig markeret, med en genudgivelse af albummet, med digital polering, bonus-skive og DVD. Kort sagt, alt hvad den tro Jeff Buckley-fan kunne ønske sig Da jeg går ud fra, at størstedelen af de, der har kastet sig ud i fortæringen af denne artikel allerede er bekendt med Grace-albummet, vil jeg undlade at beskrive dette nærmere. Det lyder stadigt præcist så overbevisende smukt og fantastisk som det altid har gjort. Et eklektisk mesterværk af fortryllende og guddommelig musikalsk inspiration. Derimod bliver den nye bonusskive kigget efter i ledene, smagt på, fordøjet grundigt, hvorefter denne eksklusive, kulinariske oplevelse leveres ord for ord til jer dejlige læsere.
---
Skivens første nummer er den stemningsfulde og sorgmodige Forget Her. Nummeret, Buckley skrev og indspillede under Grace-sessionerne, men som blev tilsidesat for So Real og af personlige årsager, sætter stemningen godt fra start, og skaber en god forbindelse til Grace-albummet. Tekstmæssigt og musikalsk er det Buckley på sit højeste, i et sædvanlig poetisk og unikt tekstunivers, og en musik og stemme, der drager én ind i fortællingen, mens man følger Buckley gennem en øde bys mørke gader, fortvivlet og forrådt.
"All full of wine the world before her
But sober with no place to go"
Herefter leveres én af to alternative udgaver af Dream Brother. Denne her en tidlig udgave, den anden en mixed udgave som beskrives senere. Nummeret i sig selv giver en fornemmelse af Buckleys intuitive væsen, og hans tendens til konstante ændringer af tekster og komposition alt efter humør og erfaring.
---
Skivens første nummer er den stemningsfulde og sorgmodige Forget Her. Nummeret, Buckley skrev og indspillede under Grace-sessionerne, men som blev tilsidesat for So Real og af personlige årsager, sætter stemningen godt fra start, og skaber en god forbindelse til Grace-albummet. Tekstmæssigt og musikalsk er det Buckley på sit højeste, i et sædvanlig poetisk og unikt tekstunivers, og en musik og stemme, der drager én ind i fortællingen, mens man følger Buckley gennem en øde bys mørke gader, fortvivlet og forrådt.
But sober with no place to go"
Herefter leveres én af to alternative udgaver af Dream Brother. Denne her en tidlig udgave, den anden en mixed udgave som beskrives senere. Nummeret i sig selv giver en fornemmelse af Buckleys intuitive væsen, og hans tendens til konstante ændringer af tekster og komposition alt efter humør og erfaring.
Herefter skifter skiven mere hen i retning af Buckleys rødder, og fortolkninger af vidt forskellige typer numre. Først her med en udgave af Hank Williams Lost Highway. Nummeret demonstrerer rammende Buckleys brede smag og inspirationer.
Herefter kastes vi ud i en lettere vanvittig, men som sædvanligt imponerende fortolkning af Alligator Wine, hvor især Buckleys imitation af Jay Hawkins vokal rammer plet. Humor og fantastisk musik på samme tid. Kunne man ønske sig mere?
---
At beskrive en Buckley-skive, starter altid ud med erkendelsen af, at ord hverken er tilstrækkelige, eller på nogen måde i stand til at gøre musikken retfærdighed. Hvad end det er Buckleys afdæmpede, sentimentale og kortest sagt, overordentligt smukke fortolkning af et af sine største idoler, Bob Dylans Mama, You Been On My Mind, der straks udelukker enhver tvivl om Buckleys kærlighed til, og beundring for, Dylans musik. Om det er den svingende bluesy Parchman Farm Blues, der viser Buckleys talent på strengene, eller den berygtede Kanga-Roo, der optog Buckley og hans band i evigheder, når de fordybede sig i en længere jamming-session, så skal det simpelthen høres før det kan værdsættes og forstås.
Altså hersker der ingen tvivl om, at bonusskiven her, i højeste grad holder præcis hvor den skal, og mere til. Der bliver i øvrigt også plads til den noget mere støjende og hårdkogte road version af den dystre Eternal Life, hvor den indre hovedtipper for lov at slå sig løs, mens drengene i Jeff Buckley Band giver los. Rockånden fortsætter i live-udgaven af det efterhånden meget dækkede Kick Out the Jams af MC5, som de fleste fans af noget som helst med en guitar i, burde have stiftet bekendtskab med på et eller andet tidspunkt.
"I feel afraid and i call your name
I love your voice and your dance insane
I hear your words and i know your pain
... Asleep in the sand with the ocean washing over"
Videre til den anden, mixede udgave af Dream Brother med det besynderlige udgavenavn Nag Champa Mix (angiveligt Buckleys favorit-type af røgelse). Her i en fortryllende nær vokal-løs udgave, hvor den enkle og smukke melodi nærmest luller én i søvn, mens man forsvinder i en musikalsk verden, der er denne jord ukendt.
---
Herefter kastes vi ud i en lettere vanvittig, men som sædvanligt imponerende fortolkning af Alligator Wine, hvor især Buckleys imitation af Jay Hawkins vokal rammer plet. Humor og fantastisk musik på samme tid. Kunne man ønske sig mere?
---
At beskrive en Buckley-skive, starter altid ud med erkendelsen af, at ord hverken er tilstrækkelige, eller på nogen måde i stand til at gøre musikken retfærdighed. Hvad end det er Buckleys afdæmpede, sentimentale og kortest sagt, overordentligt smukke fortolkning af et af sine største idoler, Bob Dylans Mama, You Been On My Mind, der straks udelukker enhver tvivl om Buckleys kærlighed til, og beundring for, Dylans musik. Om det er den svingende bluesy Parchman Farm Blues, der viser Buckleys talent på strengene, eller den berygtede Kanga-Roo, der optog Buckley og hans band i evigheder, når de fordybede sig i en længere jamming-session, så skal det simpelthen høres før det kan værdsættes og forstås.
Altså hersker der ingen tvivl om, at bonusskiven her, i højeste grad holder præcis hvor den skal, og mere til. Der bliver i øvrigt også plads til den noget mere støjende og hårdkogte road version af den dystre Eternal Life, hvor den indre hovedtipper for lov at slå sig løs, mens drengene i Jeff Buckley Band giver los. Rockånden fortsætter i live-udgaven af det efterhånden meget dækkede Kick Out the Jams af MC5, som de fleste fans af noget som helst med en guitar i, burde have stiftet bekendtskab med på et eller andet tidspunkt.
"I feel afraid and i call your name
I love your voice and your dance insane
I hear your words and i know your pain
... Asleep in the sand with the ocean washing over"
Videre til den anden, mixede udgave af Dream Brother med det besynderlige udgavenavn Nag Champa Mix (angiveligt Buckleys favorit-type af røgelse). Her i en fortryllende nær vokal-løs udgave, hvor den enkle og smukke melodi nærmest luller én i søvn, mens man forsvinder i en musikalsk verden, der er denne jord ukendt.
---
Efter man har fortabt sig i Grace + bonusskive en 7-8 gange, er det omkring lige nu man kommer i tanke om den medfølgende DVD, og frådende, men alligevel ganske blidt, placerer den i afspilleren for at undersøge, hvad den nu kan indebære. Heldigvis er der heller ingen skuffelser her. En ganske gennemført og informativ dokumentar om tilblivelsen af Grace-albummet (den samme, der følger med Live in Chicago-DVDen) med optagelser fra Grace-sessionerne, interviews, samt klip af Buckley på scenen i Sin-É cafeen, (hvorfra næste artikels live-album stammer). Komplet samling af musikvideoerne fra Grace-albummet, indebærende; Grace, Last Goodbye, Eternal Life og en sammenklippet video til Forget Her, samt en komplet diskografi.
For at summere op, så er Legacy-udgaven et absolut must for enhver Buckley fan, og en samling enhver anden, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med denne fantastiske kunstner, burde tage sig sammen og høre godt og grundigt igennem. Var det ikke for Live at Sin-É-albummet, der beskrives i næste artikel, ville dette afgjort være mit bedste køb nogensinde. Som det er nu, må det deles med førnævnte album om en stærk førsteplads. Et fantastisk og i bedste forstand eklektisk dobbeltalbum, der fortæller om en kreativ og inspireret kunster, langt udover det sædvanlige.
...Buckleys arv til musikverdenen.
"There's the moon asking to stay
Long enough for the clouds to fly me away
Well it's my time coming, i'm not afraid to die"
For at summere op, så er Legacy-udgaven et absolut must for enhver Buckley fan, og en samling enhver anden, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med denne fantastiske kunstner, burde tage sig sammen og høre godt og grundigt igennem. Var det ikke for Live at Sin-É-albummet, der beskrives i næste artikel, ville dette afgjort være mit bedste køb nogensinde. Som det er nu, må det deles med førnævnte album om en stærk førsteplads. Et fantastisk og i bedste forstand eklektisk dobbeltalbum, der fortæller om en kreativ og inspireret kunster, langt udover det sædvanlige.
...Buckleys arv til musikverdenen.
"There's the moon asking to stay
Long enough for the clouds to fly me away
Well it's my time coming, i'm not afraid to die"
