Connery

Goodyear udvikler nye dæk til månekøretøjer

Kan man sælge hjul på månen?

Dækmærket Goodyear er på vej til månen. 

Det er ikke første gang, for tilbage under Apollo-programmet for 53 år siden, leverede man vigtige dele til til Apollo 11-missionen. 

Nu har Goodyear indgået et samarbejde med Lockheed Martin, om udviklingen af et månekøretøj.

"I NASA’s program Artemis, der går ud på at bo og arbejde på månen, er der et åbenlyst behov for at kunne transportere sig på månens overflade. Det har vi tænkt os at opfylde med køretøjer, der køres af astronauter eller betjenes autonomt uden mandskab", siger Kirk Shireman, vicepræsident for Lunar Exploration Campaigns hos Lockheed Martin. 

"Vi udvikler den nye generation af månekøretøjer for at hjælpe NASA og erhvervsvirksomheder, men også andre rumorganisationer, der arbejder med videnskab og menneskelige forskningsprojekter. Denne tilgang er et eksempel på NASA’s ønske om, at industrien skal føre an inden for erhvervsmæssige tiltag, der giver organisationen mulighed for at være en af mange kunder."

Apollo-månekøretøjerne blev bevidst bygget til kun at skulle bruges nogle få dage på ekskursioner inden for ca. otte kilometer fra landingsstederne. Under fremtidige missioner skal man kunne køre i ujævnt terræn over meget større afstande og samtidig arbejde under langt mere ekstreme temperaturforhold. De nye dæk skal udvikles til at kunne holde i årevis og endda kunne klare nattemperaturer helt ned til -150 °C og dagtemperaturer på over 120 °C.

Virksomhederne forventer at have deres første køretøj på månens overflade tidsnok til at hjælpe NASA med den første månelanding, som skal have den første kvinde og den første farvede person til at gå på månen. Missionen er i øjeblikket planlagt til at finde sted i 2025.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce