Filmanmeldelser
Gone Girl [Anmeldelse]
Riddle me this and riddle me that; Was Amy Dunne killed by The Big Black Bat?
Gone Girl – Trailer
Gone Girl Gone
Det starter så godt… Da den smukke Amy (Rosamund Pike) og charmerende Nick Dunne (Ben Affleck) møder hinanden til en fest, slår det straks gnister og de virker som det perfekte par. Alt er idyl, men under overfladen lurer der en ganske anden sandhed. På deres 5 års bryllupsdag forsvinder Amy ud af den blå luft og Nick kontakter politiet. Ægteparrets hjem ransages, hvor der er tegn på indbrud og politiet finder rester af store mængder blod på køkkengulvet, der ret sjusket eller i alt hast er forsøgt rengjort. Nick mistænkes for drab og straks starter mediecirkusset. Lige meget hvad han gør, virker det mistænksomt og hans tvillingesøster Margo (Carrie Coon) er hans eneste rigtige støtte. Nick beslutter sig derfor for at søge hjælp hos stjerneadvokaten Tanner Bolt (Tyler Perry), der rådgiver ham i, hvad han skal sige og hvordan han skal agerer i offentligt rum.
Chasing Amy
Men har Nick virkeligt noget som helst med sin kones forsvinden at gøre? TV-værtinden Ellen Abbott (Missi Pyle) er ikke sen til at dømme Nick som sociopat, hvilket er med til at gøre ham til den mest hadede mand i USA og mistanken bliver ikke mindre da politiet finder Amys meget inkriminerende dagbog, hvori hun skriver om hendes mands voldelige tendenser og om, hvordan hun frygter, at han en dag vil slå hende ihjel.
En mester vender tilbage
David Finchers karriere har gennem årene været lidt "hit and miss" med både genredefinerende og banebrydende klassikere så som Se7en og Fight Club, men også mindre vellykkede ”stiløvelser” som den kedelige Benjamin Button og det flotte, men ligegyldige remake The Girl With The Dragon Tattoo. Men uanset hvad, så glæder man sig altid til at se en ny film fra Finchers hånd og heldigvis har han denne gang begået endnu en mesterlig film, der helt igennem er sin egen.
Intet mindre end "Amazing"!
Med Gone Girl beviser David Fincher nemlig, at han bare er i en klasse for sig. I mindre kyndige hænder kunne Gone Girl nemlig sagtens være blevet en bagatel, men Fincher forstår at fortælle historien med økonomi, sit enestående stilistiske billedsprog og fænger med de fremragende skuespilpræstationer af især den kommende Batman; Ben Affleck, så publikum konstant er holdt i et jerngreb af spænding og uforudsigelighed.
Drengerøvs faktoren er i top!
Og så lige en sidste ting… Emily Ratajkowski, I husker hende nok fra Robin Thicks Blurred Lines videoen, hvor hun rendte topløs rundt, til stor begejstring for os alle. Hun er også med i filmen og alene dét er hele biografbilletten hver, det kan jeg godt love jer! Udelukkende på grund af hende er drengerøvsfaktoren 100%.
Drengerøvsfaktor: 100%
Teknisk information:
Original titel: Gone Girl
Dansk titel: Kvinden der forsvandt
Land: USA, 2014
Instruktør: David Fincher
Medv.: Ben Affleck, Rosamund Pike, Neil Patrick Harris, Tyler Perry, Carrie Coon, Kim Dickens, Patrick Fugit, Missi Pyle og Emily Ratajkowski (that freaking hottie!)
Genre: Drama/Mystery/Thriller
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital
Spilletid: 149 min
Dansk bio premiere: 23. oktober 2014
Distributør: Twentieth Century Fox