Film

Gold [Anmeldelse]

Matthew McConaughey har fået guldfeber

Gold [Anmeldelse]
Dennis Stanley
Af Dennis Stanley 23. februar 2017
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede Galleri billede Galleri billede Galleri billede

4 ud af 6 stjerner

Gold – Trailer

Scanbox
Scanbox

Fool’s Gold

Kenny Wells (Matthew McConaughey) er en fordrukken guldgraver og lykkejæger med en slesk karakter. Da hans far dør overtager Kenny firmaet, der handler med guld, men på kun få år kører han det i sænk og ender med at arbejde fra en tilrøget bar. En nat har Kenny en drøm. Han ser Borneos tæt bevoksede jungle og drømmer, at han finder en kæmpemæssig guldmine der. Da han vågner skraber han penge nok sammen til en flybillet og rejser til Borneo, hvor han mødes med Michael Acosta (Edgar Ramírez), den lokale geolog og guldgraver. Sammen drager de ind i junglen og finder stedet som Kenny så i sin drøm.

Scanbox
Scanbox

Guldfeber

Det skal dog vise sig at være langt sværere og meget dyrere at finde guldet, end i Kennys drøm. Måned efter måned uden resultater, dræner de sidste af Kennys penge og malaria tager næsten livet af ham, men da alt håb synes ude, vender lykken tilsyneladende og pludselig ser fremtiden gylden ud for de to partnere.

Scanbox
Scanbox

All that glitters is not Gold

Gold tilslutter sig den seneste række af film så som The Wolf of Wall Street, The Big Short, War Dogs og The Founder, der omhandler temaet; Grådighed, svindel og jagten på den amerikanske drøm. Historien er baseret på virkelige hændelser og selvom den måske ikke er fortalt med helt samme energi og humor som nogle af de overnævnte, er den bestemt fængende og velfortalt.

Scanbox
Scanbox

Alright, alright, alright

Matthew McConaughey har barberet issen og taget hele 21 kg på og han skinner som en nypoleret guldklump i rollen som den heldige taber, der falder over en spand guld. Edgar Ramírez og Bryce Dallas Howard leverer også begge solide præstationer. Filmen er instrueret af Stephen Gaghan, der bl.a. står bag den Oscarbelønnede Syriana fra 2005. Gold er ikke noget mesterværk og nok hurtigt glemt igen, men som McConaughey altid siger, så synes jeg den er "alright, alright, alright."

Drengerøvsfaktor: 60%

 

Teknisk information:

Original titel: Gold

Land: USA, 2016

Instruktør: Stephen Gaghan

Medv.: Matthew McConaughey, Edgar Ramírez, Bryce Dallas Howard, Craig T. Nelson og Bruce Greenwood

Genre: Drama

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital

Spilletid: 120 min

Dansk bio premiere: 23. februar 2017

Distributør: Scanbox

Reshoots på reshoots: Captain America 4 sejler i testvisningerne

Læs også: Reshoots på reshoots: Captain America 4 sejler i testvisningerne

Barry Keoghan spiller Ringo Starr i ny Beatles-film

Læs også: Barry Keoghan spiller Ringo Starr i ny Beatles-film