Connery

Godzilla [Anmeldelse] + Konkurrence

OMG-zilla! He's back and bigger then ever!

4 ud af 6 stjerner
Warner Bros. Pictures - Godzilla [Anmeldelse] + Konkurrence Warner Bros. Pictures
En families skæbne
Et voldsomt jordskælv ryster i 1999 Japans kyst og ikke mindst det atomkraftværk, hvor ægteparret Joe (Bryan Cranston) og Sandra Brody (Juliette Binoche) arbejder. Af frygt for et radioaktivt udslip, der kan destrueret hele byen, lukker de ned for reaktorerne og afspærrer området, hvilket desværre betyder at Sandra dør og efterlader Joe og deres 10-årige søn Ford (CJ Adams) alene. 15 år senere har Ford (Aaron Taylor-Johnson) nu fået sin egen familie, konen Elle (Elizabeth Olsen) og sønnen Sam (Carson Bolde), som han netop er hjemvendt til, efter en længere militæroperation. Men gensynet bliver kort for Fords far, Joe, er blevet anholdt for at bryde ind i deres gamle hus. Joe søger efter svar på, hvad der dræbte hans kone. Han er nemlig overbevidst om, at det ikke var et jordskælv, men noget levende der forårsagede ulykken. Ford må derfor rejse fra San Francisco til Japan, for at få sin far løsladt.
ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Godzilla [Anmeldelse] + Konkurrence Warner Bros. Pictures
Naturens vogter
Det viser sig at Joe har ret, for pludseligt bryder et kæmpemæssigt monster kaldet en MUTO ud af sin puppe. Det modbydelige uhyre raserer Tokyo og dernæst Hawaii, inden den sætter kurs mod San Francisco. Men MUTO’en er ikke alene for pludseligt dukker selveste Godzilla op fra havets dyb. Han er naturens vogter og sørger for opretholde balancen, hvilket betyder at Godzilla indleder en jagt på MUTO’en. Der er lagt op til en episk kamp som menneskene kun måbende kan se på.
ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Godzilla [Anmeldelse] + Konkurrence Warner Bros. Pictures
God, men ikke Great-zilla
Godzilla er tilbage, hvor han hører hjemme, nemlig på det store lærred, men desværre er filmen ikke helt så monsterfed, som man kunne have håbet. Historien er filmens svageste led. Der er for ganske enkelt for mange scener, der ikke rigtig logisk giver mening, hvis man tænker for meget over dem. Jeg er godt klar over at Godzilla er popcorn underholdning, men logikken skal altså være i orden, selv i en sci-fi blockbuster.
ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Godzilla [Anmeldelse] + Konkurrence Warner Bros. Pictures
Ikke nok følelsesporno
Dernæst fokuserer historien også for meget på, hvordan militæret forsøger at bekæmpe de kæmpemæssige monstre, hvilket er ganske underholdende, men det giver ikke publikum noget at relatere til, rent følelsesmæssigt. Filmskaberne har ganske vidst givet Ford en familie, men det virker nærmest som en påklistret ”Spielberg hyldest”, der kun er halvhjertet udført, da familien tilbringer 99% af filmen adskilt og derfor virker uvedkommende.
ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Godzilla [Anmeldelse] + Konkurrence Warner Bros. Pictures
Visuelt imponerende
Dér hvor filmen virkelig imponerer, er på lydsiden, der er mixet i det nye lydformat Dolby Atmos, som gengiver en helt formidabel surroundsound og den storslåede billedside, der indeholder mange mindeværdige, visuelle sekvenser. Instruktøren Gareth Edwards har formået at skabe et dystert univers, hvor man ikke et øjeblik stiller spørgsmål ved Kaijuen og MUTO’ernes tilstedeværelse, men samtidigt har filmen et realistisk look, der gør, at man som publikum nærmest føler, at det kunne ske i virkeligheden.
ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Godzilla [Anmeldelse] + Konkurrence Warner Bros. Pictures
Den store forskel
I modsætning til Ronald Emmerich’s $130 millioner dyre makværk fra 1998, der nærmest var en parodi på Japanernes Godzilla, tager Gareth Edwards nemlig figuren og myten seriøst, så selv hardcore fans burde være tilfredse med resultatet og det er netop denne forskel, der gør den nye Godzilla-film interessant. Så selvom den næppe bliver nogen klassiker, er den altså bestemt en bif-tur værd.
ANNONCE
Drengerøvsfaktor: 90%
 
Teknisk information:
Original titel: Godzilla (3D)
USA/Japan 2014
Instruktør: Gareth Edwards
Medv.: Aaron Taylor-Johnson, Elizabeth Olsen, Bryan Cranston, Ken Watanabe, Sally Hawkins, David Strathairn, Juliette Binoche og CJ Adams
Genre: Action/Adventure/Sci-Fi
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Atmos/DTS/SDDS
Spilletid: 123 min
Dansk bio premiere: 15. maj 2014
Distributør: Warner Bros. Pictures
ANNONCE

Vind billetter og Godzilla lir!

Vi trækker lod om 5x2 billetter + 3 fede Godzilla t-shirts!
Vindere trækkes mandag d. 19/5 kl 12, og vil blive kontaktet per mail. 

(Hvis du er på mobilvisning, skal du vælge "Gå til fuldt site" oppe i øverste højre hjørne, for at se konkurrenceformularen)
ANNONCE
Del
Deltag i konkurrencen
Konkurrencen er slut - det er ikke muligt at deltage længere!

Seneste nyt

Annonce