Connery

Godfather: Omerta Edition (Blu-ray)

Den ultimative trilogi!

6 ud af 6 stjerner

Når man taler om mesterværker og legendariske film, som gennem tiden er blevet til udødelige klassikere, så finder man oftest Godfather i toppen af samtlige lister. Det er den mest gennemførte og legendariske gangsterfortælling nogensinde, skarpt efterfulgt af toeren, som overraskende nok på mange punkter er lige så god og i visse situationer bedre i sin dybere fortælling. Treeren er lidt mindre fantastisk, men afslutter ikke desto mindre Francis Ford Coppolas legendarisk epoke for Corleone-familien. Jeg har kigget nærmere på den nyudgivede trilogiboks og med film af denne kaliber behøver man ikke mange overvejelser for at se dem igen.  

Den første film taget fat om Corleone-familien i deres storhedstid, hvor Vito Corleone (Marlon Brando) styrer gaderne med et snedigt tjeneste-system - et system, hvor han frit hjælper andre mennesker i nød, men på den bekostning, at han en gang i fremtiden beder dem om hjælp. Filmen fortæller desuden om det ambivalente forhold mellem Vito og hans søn Michael (Al Pacino), som ikke har tænkt sig at træde i sin faders fodspor, men grundet skæbnes lunefuldhed er nødsaget til at vinde familiens ære tilbage.

Etteren er absolut den mest legendariske film i trilogien, da den fortæller en dynamisk historie om mafiaens hierarki, mentalitet, familieforhold og ikke mindst betagende underverden. Manan bliver tryllebundet af den fascinerende måde, hvorpå kriminalitet kan være så ærefuldt og organiseret. Brando er et af de største trakplastre i filmen, og har sidenhen hængt på utallige drengeværelser som plakat siden da - han spiller helt i gennem fantastisk, hvilket giver en solid dynamik mellem ham og Al Pacino. Hele filmen summer af velskrevet manuskript, stærke skuespilpræstationer, eventyrlige fortællinger fra virkeligheden og ikke mindst en barsk fortælling om livet i den kriminelle underverden.

Toeren er lidt anderledes, da den fortæller en krydsende historie om Michaels ny ervhervede titel som den nye Don, samtidig med at vi også får historien om, hvordan hans fader startede sin imperium spillet af Robert De Niro. Det giver en helt i gennem fantastisk fortællestil, hvor man både får en lidt mere moderne gangsterfortælling blandet med mere oldschool-siciliansk mafiabegyndelse. Den er en smule mere tempofyldt og barsk end sin forgænger, hvilket afspejles af, hvordan Michael er en anderledes leder en sin fader. Det gør, at de to film både går i spænd og står i kontrast til hinanden - på den måde er de begge to helt usandsynligt underholdende på hver deres måde og i relation til hinanden.

Den tredje og sidste film i trilogien er lidt af en efternøler, som aldrig formåede at få helt den samme medvind som de to første film. Den bliver fortalt ?? år efter hændelserne i toeren, og kigger nu på en aldrende Michael, der er skubbet sin familie væk og søger at finde en passende afløser til sin falmende imperium. Her kommer Andy Garcia i spil som en ung brik i historien, men mafiaverdenen er ikke, hvad den har været og tiden er begyndt at løbe ud for Corleone-imperiet.

I den tredje film er det lidt som om, at magien ikke helt er til stede og den fantastiske mafiamentalitet har lidt mistet sin glans - den bliver meget mere teknisk, økonomisk og lidt triviel i sin opbygning, hvilket er lidt en skam. Det er bestemt ikke nogen dårlig film, men den kan bare på ingen måde leve op til sine forgængere. Den er lidt det sorte får i samlingen, men ikke desto mindre en vigtig brik for at få prikken over i’et i historien om den fantastiske Corleone-famlie.

Boksen selvfølgelig et musthave for filmentusiaster, da den rummer alle tre nyrestaurerede film og en masse spændende bonusmateriale. Hvis man dog allerede har en af de seneste blu-ray-udgaver af filmen, så er den måske ikke så nødvendig - den rummer nemlig stort set det samme bortset fra noget lidt forskellige merchandise og en lækker indpakning.

Samlet set en vigtig boks at have på hylden - sprængfyldt med legendarisk underholdning og en vigtig brik i enhver filmsamling!

 
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce