Connery

Giv dit hjem et nyt pust med plakater

Man kan vitterligt finde alt, hvad man drømmer om at have hængende, i plakatverdenen

Plakater storhitter lige nu i de danske hjem, og det kan være alt fra kunstplakater, motiver af naturen, retro-plakater og meget mere. Man kan vitterligt finde alt, hvad man drømmer om at have hængende, i plakatverdenen. Vi vil i denne artikel komme ind på, hvorfor vi synes, at du skal skaffe dig nogle plakater, og tips til, hvordan du kan indrette hjemmet med dem, så du kan pifte dine vægge op.

Plakater er det oplagte køb

Kender du følelsen af at komme hjem, og ens mavefornemmelse peger i retning af, at der mangler noget? Det kan være et hjørne, som virker lidt for bart, eller en stue, som måske har fået et kedeligt udtryk. Med plakater kan du nemt og billigt skaffe dig kunst i hjemmet, som kan have alverdens motiver og udtryk, så du kan få din helt personlige stil frem og samtidig give hjemmet det løft, som det nu engang har manglet.

Billedvægge er nu til dags også i høj kurs som et af 2018 største trends, og det er ingen undtagelse i 2019. Find en væg eller et hjørne i hjemmet, der trænger til et nyt liv, og lav din helt egen galleriudstilling. Du kan vælge at køre et tema, som enten passer i farve, motiv, kunstner eller alle tre. Du kan også vælge en masse forskellige motiver, som slet ikke minder om hinanden, men som sammen skaber en perfekt sammensætning.

Kun fantasien sætter grænser. Du kan eventuelt finde en masse rammer, som alle er forskellige. Dem kan du købe på nettet eller i almindelige supermarkeder, men du bør også gå på opdagelse i genbrugshaller- og butikker. Vil du gerne give den ekstra meget gas, når du indretter din billedvæg, kan du eventuelt sammensætte dine posters med vægure, knager og spejle. Ikke nok med, at det er praktiske genstande, giver det et look, som stikker ud og er anderledes. Dine vægure, knager og spejle kan også have et skørt udseende, eller de kan være helt enkle og minimalistiske, hvis du ikke føler, at de bør stjæle for meget af opmærksomheden.

Plakater som gaveidé

Ud over at moderne malerier og posters er en god løsning, når man savner kunst i hjemmet, er plakater også den perfekte gaveidé. Det kan være alt fra konfirmationer til studentergilder, fødselsdage og så videre. Det er den oplagte gave, da du virkelig kan personliggøre den. Det handler bare om, at du finder en plakat med et motiv, som den pågældende person vil blive virkelig glad for. Vi kan i hvert fald garantere, at du vil komme med årets gave.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce