Biler
Gigant-brøler hos Porsche: Har kostet 31 milliarder
Det skulle have været fremtiden.
I stedet blev det en regning på 31 milliarder kroner.
Porsche er lige nu midt i en regulær økonomisk nedtur efter et hårdt 2025, hvor indtjeningen nærmest er kollapset. Overskuddet er faldet med hele 98 procent, og marginen er nede på sølle 0,3 procent.
Og ifølge den nye direktør, Michael Leiters, er forklaringen ret klar: Porsche gik for hårdt og for hurtigt all-in på elbiler. Det har han forklaret i et interview til tyske medier.
Den største fejl?
Strategien om en næsten ren elektrisk fremtid.
Den næststørste?
At gøre en af mærkets vigtigste modeller, Macan, til en ren elbil uden noget andet alternativ.
Det har kostet.
Salget af den elektriske Taycan styrtdykkede med næsten 50 procent i 2024, mens især kinesiske konkurrenter presser priserne i bund i samme segment.
Samtidig har kunderne ganske enkelt ikke været lige så klar på elbilerne, som Porsche havde regnet med.
Selv tidligere topchef Oliver Blume har været usædvanligt direkte i sin vurdering: “Vi tog fejl.”
Det betyder nu, at Porsche er i gang med at ændre kurs. En gang til.
Hvor planen tidligere var at elektrificere stort set hele modelprogrammet, er virkeligheden nu en anden. Benzinmotorer og plug-in hybrider bliver i sortimentet langt ind i 2030’erne, fordi det stadig er det, kunderne vil have.
Og det er ikke bare en lille justering.
Porsche arbejder allerede på at genintroducere en benzindrevet version af Macan, men den forventes først klar omkring 2028. Indtil da står mærket med et hul i salget af en af deres vigtigste modeller.
Det er især problematisk, fordi netop SUV-segmentet tidligere har reddet Porsche økonomisk, blandt andet med Cayenne, der i sin tid blev en kæmpe succes.
Denne gang er redningsplanken mindre tydelig.
Et af de få lyspunkter er stadig 911-modellen, som fortsat sælger stabilt og holder liv i brandets sportslige DNA.
Samtidig kigger Porsche nu også i en anden retning: eFuels, der er syntetisk brændstof produceret ved hjælp af vedvarende energi. Her håber mærket at kunne kombinere klassisk motorlyd med en grønnere profil.
Læs også: