"Gift er noget man tager for ikke at blive det"
Du har måske hørt dén sætning før, men den er helt ny i min verden. Jeg er vant til helt andre normer
Det ligger i luften at man SKAL blive gifte fra man er helt ung. Det er slet ikke dér spørgsmålet ligger. Spørgsmålet er mere hvordan det kommer til at foregå og hvor meget jeg får lov at bestemme. Jeg vil forsøge at introducere dig for nogle af de mest normale måder det kan foregå. Vi tager den i en rækkefølge fra mest konservativ til mest moderne - alt sammen med et mellemøstligt touch.
Tvangsægteskab
"Jeg står og vasker op, da jeg hører min mor kalde. Jeg vasker hænder og løber ud til hende. "Hvad er der mor?" spørger jeg med en lav stemme. Hun siger jeg skal sætte mig ned og fortæller mig at dagen er kommet. Jeg skal giftes om to uger. Det er en af min fars venners søn. Hans far ejer næsten alle butikker i byen - på nær alle dem min far ejer, selvfølgelig. Jeg får ikke lov at sige så meget. Der er vel heller ikke så meget at sige. Min mor fortæller mig alt det jeg skal vide, både om drengen, hans familie og vores bryllup. Jeg har altid troet det ville blive hans lillebror. Vi passer bedre aldersmæssigt, men det har mine forældre vel bedre styr på.Alt er aftalt og på plads, men jeg får lov at bestemme hvordan en af kjolerne skal syes, så jeg er rigtig glad."
Den her slags ægteskaber foregår så godt som altid på grund af penge og prestige. De unge, måske især pigerne, finder det tit ærefuldt at være en brik i familiens store puslespil. Det er trods alt mere end de fleste andre piger i landsbyen.
Fuldt arrangeret ægteskab
"Jeg sidder på mit værelse, ganske stille og roligt og tumler rundt med, hvad man nu engang tumler rundt med, når man er en arabisk pige i en ideel giftealder. Min mor bryder pludseligt ind og siger at vi skal snakke om noget. "Der er den her dreng, der ville passe perfekt med dig. Han har læst til datamatikere og du kan jo så godt lide at spille computer - sikke et perfekt match. Jaja, han er cirka halvanden gang så gammel som dig, men han tjener kassen og kommer fra en god familie. Han går i moske hver dag og alle, der kender ham, synes han er en god dreng. Og hvis det ikke skulle være nok så - hold nu godt fast - har han grønne øjne."Hvis I skulle være i tvivl, så er alt andet end brune øjne direkte lig med lækkerbisken - uanset hvordan alt andet på drengen ser ud.
"Hans far købte en af din fars bygninger" fortsætter hun, "og de snakkede sammen og I ville passe godt sammen. Jeg synes du skal tænke over det, og husk på at den slags drenge ikke hænger på træerne mere".
Jeg får så lov at tænke et par dage inden jeg skal afgive et svar.
Hvis jeg siger ja: forhandlingerne begynder mellem mine forældre og hans forældre. Hvor skal vi bo, hvem skal betale for hvad, hvad skal jeg have lov til (arbejde, videre uddannelse, at tage ud alene, overnatte ude osv.), men måske vigtigst af alt: Hather og rayeb.
Hvis jeg siger nej: Start forfra."
Hather og rayeb
Depositum og forsikring, som jeg plejer at kalde det. Hather - depositumet - udbetales inden bryllupet fra drengens familie til pigen. De her penge bruger pigen så til at møblere huset, og til købe bryllupsting til sig selv.Rayeb derimod, er forsikringspenge som gives til pigen i tilfælde af skilsmisse. Det skal være et beløb stort nok til at dække alle kvindens omkostninger i en periode, der er ret lang. I mere moderne tider er dette beløb dog skrumpet, da mange er begyndt at snakke om, at det bringer ulykke at forberede til en skilsmisse.
Delvist arrangeret ægteskab
"Jeg mødte en dreng til min venindes fødselsdagfest - Asim - og han virkede ret sød. Vi snakkede lidt sammen og udvekslede numre. Vi har også skrevet lidt sammen, men jeg bedte ham om at fri til mig, hvis han virkelig ville det her. Jeg gider ikke den her slags legen med drenge. Enten skal det være seriøst eller også skal det slet ikke være noget.
Få dage efter ringer hans mor til min mor og fortæller hende at deres søn gerne vil giftes med mig. Hun spørg om de kan få lov at komme og besøge os.
De kommer om fredagen ugen efter. Min mor har lavet en kæmpe middag og vores forældre sidder og snakker om hvordan og hvorledes alting skal være, hvis dette bryllup skal blive til noget. Begge parter ser tilfredse ud, så vi aftaler en ny dag, hvor de kan komme på besøg igen. Den her gang skal Asim og jeg tage "snakken". Det er ikke så farligt, men jeg er ret nervøs. Vi skal sidde på værelset helt alene og aftale stort set hele vores liv. Hvor vi skal bo, hvor mange børn vi skal have, om jeg må arbejde/gå i skole og alt den slags. Jeg glæder mig rigtig meget, han lader til at være en fantastisk fyr."
Sådan bliver man ved en del gange. Man aftaler nye datoer og hver gang aftales der noget mere. Altsammen foregår med forældrene, som styrer hele procoduren, mens deres børn langsomt får lov at lære hinanden at kende. Det her er klart den mest populære og normale form for ægteskab hos den her generation. De unge vælger selv og styrer det meste selv, men alt sammen foregår under forældrenes opsyn.
Moderne ægteskab
I mellemøsten drikker man juice på dates og kaffe når man bare er ude med venner. Det bunder i at juice er dyrere end kaffe, og hvis drengen kun gider betale for kaffe viser han at han er nærig.
"Han kendte et lækkert sted og vi havde det rigtig sjovt. Der var ingen tvivl om at vi skulle mødes igen. Og igen. Og igen. Ingen længe var vi kærester og det har vi været i knap 3 år nu. Alle vores venner ved det og de venter alle sammen på at vi skal giftes. Min mor ved det også og er rigtig glad for det. Hun synes ikke vi skal fortælle det til far, for han vil bare begynde at prædike om, at vi burde giftes. Jeg vil helst vente til Wasim selv bringer det på banen, men jeg håber det er snart. Jeg har efterhånden sagt nej til rigtig mange fyre der har friet, og nu vil jeg snart gerne sige ja.
Der er nu gået endnu et år. Wasim har friet og vi er forlovet. Begge vores forældre er så glade for at deres børn har fundet nogen de elsker og vil giftes med. De har været rigtig gode til ikke at blande sig og lade Wasim og mig bestemme alle detaljerne, men der har været et par smuttere, hvor jeg lige blev nødt til at hæve stemmen og minde dem om at de altid har opdraget mig til ikke at være afhængig af nogen. Ærlig talt synes jeg det er okay, hvis de blander sig lidt. Man kan vel heller ikke forvente andet. Deres børn skal jo giftes!"
Den her slags ægteskaber foregår mere eller mindre kun i storbyerne. Det er også tit de forældre, der har boet i vesten og haft en god oplevelse med det. Det sker dog oftere i film og serier end i det virkelige liv.
