Film

Ghostface vender tilbage: Første kig på Scream 7-set lækket

Der er endnu ikke kommet en officiel trailer.

Ghostface vender tilbage: Første kig på Scream 7-set lækket
Foto: Paramount Pictures "Scream VI"

Scream 7 er i fuld gang med optagelserne, og nu har de første billeder og en video fra settet fundet vej til offentligheden.

Optagelserne afslører en ny location og et gensyn med Ghostface, der endnu engang er på jagt efter sit næste offer.

Billeder af byen

De lækkede billeder og video stammer fra en YouTube-kanal dedikeret til franchisen og viser, at filmen denne gang foregår i Pine Grove, Indiana.

Det er første gang, at byen bliver en del af Scream-universet, og det er endnu uklart, om hele filmen udspiller sig her, eller om den blot er en del af plottet.

Udover billeder af byens teater, rådhus og en diner ved navn Dottie’s Diner, viser en video en karakter, der løber for livet, mens Ghostface roligt følger efter i baggrunden.

Christopher Reeves søn afviser Superman-rollen: “Jeg behøver det ikke”

Læs også: Christopher Reeves søn afviser Superman-rollen: “Jeg behøver det ikke”

Rygterne svirrer

Rygterne svirrer allerede om, at Sidney Prescott denne gang driver en café.

Hvis det viser sig at være sandt, kan det meget vel være hendes karakter – eller en fra hendes familie – der bliver jagtet i den afslørede scene.

Neve Campbell vender tilbage i rollen som Sidney, og Courteney Cox er også tilbage som Gale Weathers.

Blandt de øvrige navne på rollelisten finder man Jasmin Savoy Brown som Mindy Meeks-Martin og Mason Gooding som Chad Meeks-Martin.

En eller flere Ghostfaces?

Scream 6 introducerede hele tre Ghostface-killere.

Spørgsmålet er nu, om filmen fortsætter med denne tendens, eller om vi denne gang kun får én morder at forholde os til.

Instruktør Kevin Williamson har bekræftet, at optagelserne startede den 8. januar 2025.

Der er endnu ingen officiel trailer eller promo-materiale, men lækkene tyder på, at filmen vil tage franchisen i en ny retning med en mere intim og dyster atmosfære.

Scream 7 forventes at få premiere i 2025.

Spider-Man 4 med Tom Holland flytter premieredato

Læs også: Spider-Man 4 med Tom Holland flytter premieredato

Robert Pattinson bekræfter startdato for ‘The Batman 2’

Læs også: Robert Pattinson bekræfter startdato for ‘The Batman 2’