Connery

Geo - Ikk for sjov

En spændende og livsbekræftende fortælling om den personlige kamp mod kræft

6 ud af 6 stjerner
Geo - Ikk for sjov
Geos bog "Ikk for sjov" udkom for et par måneder siden, og jeg satte mig selv i hovedet at få sat bogen på den læseplan der i de sidste par år ellers primært har bestået af fagbøger i forbindelse med uddannelsen. At bogen er fangende og let læselig gjorde det ikke så svært endda.
Og når man står i en situation som så mange andre; som pårørende til en kræftpatient, er det et velkomment blik ind i tankerne på en kemopatient, i midten af hele balladen.

Ja kræft er en alvorlig og tung sag, men betyder det at man ikke kan blande det med humor? Nej. Det må det umiddelbare svar være, efter at have læst "Ikk for sjov". For alt andet lige, er humor et af de stærkeste værktøjer til at løse op for selv den tungeste situation.

Geo fortæller ganske levende og helt indpakning om rejsen fra at være hårdtarbejdende, legende, aktivt løbende komiker og far til at blive ramt af testikelcancer og gennemgå både operation og kemobehandling, og frem til at være en rask mand igen.
Geo bakkes op med, til tider, hjerteskærende dagbogsindlæg fra hans "Wify" Christiane Vejlø. Tilsammen udgør dette en utrolig medrivende og interessant fortælling om kampen mod ikke både kræften, men også kemobehandlingen, der er et nødvendigt onde i rejsen på at blive en rask mand.
Man får et dybt indblik i både familielivet og karrieren, og hvad det for Geo indebar at blive tæsket igennem et længerevarende behandlingsforløb.

Ikk for sjov, kan absolut anbefales som en del af sommerens læsning, især til de der har været ramt af cancer, eller pårørende til ramte. En yderst livsbekræftende bog.

Til sidst er der ikke andet tilbage end at ønske alt godt og lykke fremover, til den lille familie.
ANNONCE
Geo - Ikk for sjov - om kemo og comedy
Udgivet på Peoples Press 2013
Sideantal: 240

Fakta om testikelkræft:
- Testikelkræft opstår som en ondardet svulst i en af testiklerne. Optræder typisk i 20-40 års alderen.
- Kirurgi, kemobehandling og stråler er aktuelle behandlingsformer.
- Næsten alle mænd med testikelkræft kan idag regne med helbredelse uden større mén.
- Der opstår omkring 10 nye tilfælde af testikelcancer per 100.000 mænd per år.
- Testikelkræft opdages typisk som en hård knude i en ellers normal testikel.
Kilde: Sundhed.dk
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce