Musik
Gentofte Rockede
Rock på Gentofte stadion med Hammerfall, Accept, Slayer og Rammtein.
På en normal søndag er der mange ting man kan vælge at lave. Nogle vil ligge på en græseng og slappe af, mens andre vælger at ordne have. Ikke mig. Jeg valgte, sammen med ca. 25.000 andre, at tilbringe en søndag på Gentofte Stadion. Et Stadion, som har leveret et hav af gode koncertoplevelser. Bands som Metallica, Guns’N’Roses, Pink Floyd, Monsters of rock (med AC/DC og Metallica) og mange mange andre. Der hang en herlig duft af gode koncerter i luften over dette stadion. Solen bagte ned på den lille forsamling, der havde valgt at møde tidligt op. Forventningen var stor til dagen, hvor den store endagsforestilling, skulle løbe af staben med 4 rock bands i den tungere ende af genren. Vel ankommet til pladsen, gik der ikke lang tid før jeg “overfaldt” den nærmeste bod, jeg kunne finde, der solgte mad. Valget gik på en frikadellesandwich og videre til ølboden. Så var jeg klar, væske indført, mad indført, næste stop musikken. Næsten som at være tilbage på Roskilde festivalen.
Det første band, som havde fået æren at åbne dette mini festivalstiltag, var Svenske Hammerfall. Det er tydeligt, at de har fundet deres inspiration i Iron Maiden fra 1980’erne. Ikke at det er skidt. Det virker rigtig godt, og lyden var helt utrolig god. Sceneshowet var noget af et syn for sig selv. Det føltes som om, man var trådt ind i en af de gode, gamle rock-musikvideoer. Med deres lange hår, læderbukser og veste. Ja det var meget underholdende at se på. 45 minutter senere spillede de deres sidste sang. De var bestemt en god oplevelse på denne solrige søndag.
8/10.
Tidligere på ugen havde Motörhead aflyst, til stor skuffelse for mange. Mange havde dog valgt at tage deres Motörhead-trøje på alligevel. Der blev hurtig fundet en afløser. Hvem andre end Accept kunne de vælge som erstatning. Nej vel? Endnu en gang var det som om man blev trukket tilbage til de glade 80’ere. Et power trip af gamle slagere fløj ud over Gentofte stadion, som om de aldrig havde lavet andet. På et tidspunkt var det som om man blev taget tilbage til folkeskolen. Sidste sang fra de gamle rødder var, naturligvis, “Balls through the wall..” Igen var det som at se musikvideoer fra 1980’erne. Det er jo en dejlig ting. 9/10.