Connery

Gensyn med Sam og Dean Winchester: Supernatural vender muligvis tilbage

Flere eventyr med Winchester-brødrene?!

Supernatural har i årene mellem 2005 og 2020 leveret en solid guilty pleasure på seriefronten med en ægte bromance-sæbeopera med spøgelser og monsterjagt.

Det virker af og til lidt absurd, når man skal forklare Supernatural til folk, der endnu ikke har stødt på denne perle - men det fungerer altså bare.

Og vi fik en noget vemodig afsked med duoen tilbage i 2020 - omend måske lidt forhastet på en måde, trods nogle lidt langtrukne sæsoner - og den originale slutning skulle oprindeligt have været en gigantisk reunion med alle karaktererne fra seriens forløb.

Men nu ser det måske ud til, at vi får mere at se til Supernatural-universet - rygterne går på, at de laver et stunt a la Dexter-revial-serien Dexter: New Blood, hvor man får det gamle univers i spil på en ny måde igen.

Vi snakker en serie på 15 sæsoner med 327 afsnit - og folk er stadigvæk ellevilde efter at se mere til duoen med Jensen Ackles og Jared Padalecki. 

Til årets 2023 Creation Honolulu-konvention fik fans stillet en masse spørgsmål til castet af Supernatural, hvor Padalecki og Ackles var på scenen. 

En fan spurgte, hvad der skete, efter slutningen - (SPOILER!! - læs ikke næste linje, hvis du ikke har set Supernatural).

Sam og Dean genforenes i himlen til de skønne toner af Carry On My Wayward Son af Kansas - men hvad sker der så?

Padalecki sagde følgende: "Jeg har nogle ideer og jeg håber, at nu hvor manuskriptforfatterne er tilbage og skuespillerne er tilbage, at vi alle kan genforenes. Stay tuned på den tanke."

Hvortil han afslutter: "Der er dialoger om netop den samtale lige nu."

Det lugter lidt af, at vi enten får en mini-serie eller en fortsættelse, hvor vi kan se mere gakkede løjer fra den dymaniske duo - og Padalecki har også i et tidligere interview udtrykt, at han ville have ønsket, at de havde lavet Supernatural mere som 13-afsnits sæsoner frem for de 22-24 afsnit.

"Så ville vi stadigvæk have lavet Supernatural den dag i dag".

Manden er sulten - giv ham en serie!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce