Genialt vækkeur!
Godmorgen blev der sagt!
Det her er lige den opfindelse alle vi B-mennesker har brug for. Måske ikke den vi ønsker os, men den vi har brug for. Jeg er bare i tvivl om den overlever mere end en enkelt vækning.
Youtuberen Simone Giertz har en lille opfinder gemt i maven, og den udlever hun i høj grad, gennem Youtube. Hun har tidligere lavet 'The Shitty Toothbrush Machine' og 'The Breakfast Machine', men denne gang har hun kastet sit geni over et vækkeur, der måske også er en smule shitty. Men effektivt.
The Wake Up Machine
Simone har koblet sit vækkeur til en Arduino, der igen er koblet til en 12 volt servomotor, der kører med 165 omdrejninger i minuttet. På den har hun monteret en gummihånd. Og det ser ud til at virke. For det meste!