Connery

Geniale gaveideer til fars dag

Hvad finder man på, til manden der har alt?

Fars dag venter lige om hjørnet. Lad os gøre kort proces med kommercialismemodstanderne: Hvis mor fik en gave, så skal far også have en lille ting. 

Dagen blev introduceret i Danmark helt tilbage i 1935, og er en tradition, der som så mange andre er hentet hjem fra USA, hvor den har eksisteret fra 1910. Dagen er placeret vidt forskelligt rundt omkring i verden, men herhjemme i Danmark, falder den altid på Grundlovsdag: Den 5. juni. (I år er det en mandag!)

Men fars dagsgaver kan altid være lidt af en pine. Seriøst. Fædre ejer bare alt - og det er sådan et typisk problem med mænd - Hvis vi står og mangler noget i hverdagen, og det ikke er en kæmpe investering, så går vi bare ud og køber det - fordi: Praktisk. Det er samme grund til at mange mænd erhverver sig enorme mængder af værktøj de kun bruger en gang, avanceret grilludstyr og så videre. 

Så hvad fanden skal man egentlig finde på til ham far? Sokkerne fik han jo rigeligt af til jul...

ANNONCE
Havana Club Tributo 2017 - Geniale gaveideer til fars dag Havana Club Tributo 2017
A. H. Riise 1888  - Geniale gaveideer til fars dag A. H. Riise 1888

Til Rom-far

Rom har kørt på en længerevarende popularitetsbølge, og selvom Gin dukkede op i bølgen efter, er rommen altså ikke ebbet ud i far-kredse endnu. 

Hvis du vil ud og flotte dig, og fatter har en imponerende romsamling i forvejen, kunne du overveje en Havana Club Tribute 2017.

Tribute 2017 er en ganske begrænset, helt ny (Så han har den ikke!) og også ret bekostelig rom. Den er lavet på et blend af gamle fade op til 80 år, og er begrænset til 2500 flasker - i verden, men endnu ikke udsolgt. Det kunne have noget at gøre med, at den koster 2700 kroner herhjemme. 

Alternativet til den lidt mere overkommelige rom-gave, er den caribiske A.H. Riise 1888 Copenhagen Gold Medal Rum 40%, der er ganske lækker og nærmest smelter på tungen. Den koster mere tilnærmelige 295,- kroner, og kan blandt andet findes ved Rombo.dk

ANNONCE
Balvenie Doublewood - Geniale gaveideer til fars dag Balvenie Doublewood

Til Whisky-far

Man går aldrig galt med en fornuftig single-malt. Det er svært at forestille sig en far, der ikke, på et eller andet tidspunkt, har været nødt til at hælde sig en stille whiskysjus, for lige at få styr på nerverne igen. 

En god whisky løber hurtigt op, men hvis du vil servere en drikkevenlig flaske, kan det lade sig gøre med eksempelvis en single malt som Balvenie 12 Year Doublewood. Det kan være lidt af en religion, hvilken whisky en mand sværger til, men denne flaske, deler det bedste af to verdener, lagret på både whisky egetræsfade og sherryfade, der kompleks smag, med en let sødme. Den har en alkoholprocent på 40, og er derfor ganske fornuftig uden vand i mixturen - prisen lyder på omkring 450 kroner for 70 cl, herhjemme. 

ANNONCE
Geniale gaveideer til fars dag

Til nærig-far

Der går en del fædre rundt derude, og slider godt og grundigt på muldvarpeskindet i baglommen (Læs: tegnebogen). For det første, er det lidt af en stilmæssig synd at rende rundt med læderet på røven, men det er vi ikke her for at opdrage om. Men det slider også enormt på læderet, og jeg vil vædde med at halvdelen af fædrene derude, slæber rundt på en tegnedreng der er over sidste salgsdato, so to say. 

Hvad med at give ham en frisk ny - og simpel kortholder fra BOSS? Let's face it, det er efterhånden kun håndværkere der går rundt med rede kontanter, så lad os nu bare slagte den gamle møntpose. 

Prisen på sagen her, lyder på 479 kroner ved Zalando. (Eller din nærmeste BOSS-forhandler.)

ANNONCE
Underwood & Tanner weekendbag - Geniale gaveideer til fars dag Underwood & Tanner weekendbag

Til træningsfar

Nu vi er ved nedslidt læder, så lad mig lige lave en fin lille transition, til den nedslidte sportstaske, der af en eller anden grund - næsten - har overlevet siden 90'erne - eller 80'erne. 

Forkæl den gamle med en lækker ny weekendtaske i ægte læder. 

Underwood & Tanner gør det forbløffende billigt, og er oveni købet et brand med danske rødder. Modellen på billedet koster 1399,- kroner. 

ANNONCE
Geniale gaveideer til fars dag

Til legefar

Er farmand gamertypen, der går og drømmer lidt om en karriere som rallykører? Overvej lige hvor glad han vil blive for det helt nye DiRT4 rallyspil, der kombinerer alt den bedste erfaring fra Colin McRae rallyserien OG DiRT-serien, og flyder sammen i et spil, der både er underholdende for casual gamers og simulatorfans? 

Der er over 50 af de nyeste rallybiler er med i spillet, blandt andet Ford Fiesta R5, Mitsubishi Lancer Evolution VI, Subaru WRX STI NR4 og Audi Sport quattro S1 E2.

Rallybanerne i spillet findes i fem forskellige lande: Australien, Spanien, Michigan(US), Wales OG Sverige. 

Læs mere her. 

Spillet udkommer i næste uge til både PC, PS4 og XBox

ANNONCE
Geniale gaveideer til fars dag

Til friluftsfar

Der er en generel ting med mænd og våben - måske ikke så meget i Danmark, lad os sige: mænd og lommeknive. Fascinationen slipper aldrig helt, fra de der tidlige barndomsminder, og man kan aldrig få nok. 

Et godt gæt: 9 ud af 10 voksne mænd, har en klassisk schweizerkniv liggende et eller andet sted. Men så kan man ikke finde den. Anyways, gå en størrelse op fra den klassiske, til Large pocket knife klassen, og fang for eksempel den fede 'Skipper'-version, der byder lidt anderledes op til dans. Sømand. 

Victorinox Skipper koster 449,- i de fleste butikker herhjemme, og du kan finde nærmeste forhandler på Victorinox.com 

ANNONCE

Har DU et godt bud på den bedste fars dags gave? Tell us!

Del

Seneste nyt

Annonce